Nielsen Car Group

Nielsen Car Group – en af Danmarks største bilkoncerner

Nielsen Car Group blev grundlagt i 2020 og ejer i dag Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus, LEASING DK og Motorpoint. Koncernen er blandt de største i Danmark og har 20 bilhuse og mere end 900 medarbejdere.

Vores hovedsæde er i Bilernes Hus i Silkeborg, hvor størstedelen af administrationen sidder. Bilhuset blev opkøbt i 2015 og er Danmarks største bilhus. Her sidder vi opgivet af nye og brugte biler, og vi har en god sparring på tværs af afdelinger og bruger hinanden i hverdagen.

Markant udvidelse i 2024 og frem

Nielsen Car Group opkøbte i 2024 de tre Dahl Pedersen-bilhuse – en handel der blev godkendt i 2025. Samme år fik vi tildelt Ford- og Hyundai-forhandlingen i Midt- og Vestjylland samt store dele af Sjælland, og det betød, at koncernen opkøbte flere bilhuse for at kunne etablere sig som forhandler i de områder.

Vi er gået fra at være 11 bilhuse og 500 medarbejdere til de 29 bilhuse og mere end 1.200 medarbejdere.

En koncern: 29 bilhuse. 16 nyvognsmærker. 26 værkstedsmærker.

I Nielsen Car Group er vi én stor koncern bestående af flere bilhuse. Vi har i alt 29 bilhuse fordelt på 25 Bjarne Nielsen-bilhuse, tre i Dahl Pedersen og Bilernes Hus. På tværs af koncernen sælger vi biler fra 16 nyvognsmærker og håndterer 26 mærker på vores værksteder.

Vi favner derfor virkelig bredt og vil gerne have noget på hylderne til alle bilkøbere. Derudover sælger vi brugte biler fra alle mærker - og tager imod alle mærker på vores værksteder.

Hvordan er vi som arbejdsplads?

Nielsen Car Group er et sted, hvor mennesket er i fokus. Vi er ikke noget uden vores medarbejdere – de er dem, der skaber udvikling og fremdrift, og derfor investerer vi gerne i dem. Her kan du udvikle dig personligt og fagligt, og vi har mange eksempler på medarbejdere, der er startet som trainee, lærling eller elev og nu er salgschefer og værkfører.

Vores ledelsesfilosofi bygger på tre grundbegreber: Ansvar, beføjelser og forpligtelser, og som medarbejder vil du kunne mærke det. Du har nogle opgaver, som du er ansvarlig for at løse, og du har beføjelserne til at få det til at ske, og du er forpligtet til at levere de aftalte resultater. Det giver stor frihed og tillid til den enkelte medarbejder.

Ingen lykkes på egen hånd, og vi har en stærk holdånd på tværs af hele organisationen. Og fordi i koncernen rummer alt fra værksted, salg og leasing, så er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling hos os.