Lægerne Nyenstad I/S

Gem
Lægerne Nyenstad I/S Konsultationssygeplejerske til Almen Praksis

Lægerne Nyenstad I/S, Nyborg

Lægerne Nyenstad i Nyborg søger en konsultationssygeplejerske til 30-35 timer/uge med ansættelse fra 1. oktober 2022. Lægerne Nyenstad er en kompagniskabspraksis med fire faste læger, to sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter og to lægesekretærer. Praksis er beliggende centralt i Nyborg.

Vi er en velfungerende praksis med fokus på høj faglig standard, teamwork og et godt arbejdsmiljø. Vores arbejdsdag er afvekslende med mange forskellige opgaver og til tider et højt tempo. Vi vægter tværfagligt samarbejde, gensidig hjælpsomhed og humor i hverdagen.

Vores nye sygeplejerske skal have mod på nye opgaver, kunne have mange bolde i luften og være god til at træffe selvstændige beslutninger. Dine arbejdsopgaver bliver selvstændige konsultationer med sårbehandling, vaccination, INR-måling og regulering af AK-behandling, vurdering af patienter med luftvejssymptomer, børneundersøgelser og meget andet.