Roesgaard Advokater

Et uafhængigt advokatfirma med fokus på erhvervsretlige forhold

Vi er et advokatkontor beliggende i det centrale Horsens, med fokus på erhvervsretlige forhold, som er etableret ved sammenlægning af Agentoft Advokater og det juridiske team fra revisions- og rådgivningshuset Roesgaard. Hos Roesgaard Advokater arbejder vi for virksomheder og deres ejere og familier, og vores fokus og mål er at yde løsningsorienteret juridisk rådgivning. Vi tæller 22 medarbejdere, heraf tre partnere, og vores ambition er at blive flere.

2 medarbejdere på Roesgaards kontor

Tilgængelighed, pligtopfyldelse og kvalitet

I vores arbejde har vi ikke alene fokus på den rigtige juridiske løsning, men også på den rigtige løsning fra et forretningsmæssigt perspektiv. Tilgængelighed, pligtopfyldelse og kvalitet er tre hjørnesten i vores måde at rådgive på. Vi vægter langvarige og tætte relationer til vores kunder højt og sætter en ære i at være mere end en klassisk advokatforretning. Vi forstår de brancher, vores kunder arbejder i, hvilket betyder, at vores rådgivning rammer rigtigt på andet og mere end juraen. Vores rådgivning passer ind i den kommercielle verden, hvor jura skal spille sammen med de nødvendige risici, man må tage for at drive en virksomhed – uanset om man driver en stor eller lille virksomhed.

Bliv en del af et advokatkontor med store ambitioner for fremtiden

Du vil få varierende juridiske opgaver, idet vi er et landsdækkende advokatkontor med en bred kundebase. Vores faglighed er i top, og vi tilbyder efteruddannelse, når interessen og behovet er der. Vi møder medarbejderne, der hvor de er I deres karriere og fastsætter lønnen på baggrund af en individuel vurdering af kompetencer og erfaring. Som ansat har du desuden mulighed for at tilpasse dit arbejdsliv ud fra dine karriereambitioner.

Vores organisationsstruktur er flad, og hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi løfter i flok, hvorfor vi gør meget ud af at have et godt og motiverende arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at alle i virksomheden bliver hørt – hvad enten man kommer lige fra studiet eller har mange års juridisk erfaring.

Vi tilbyder desuden kantineordning og et godt socialt miljø med mulighed for deltagelse i et socialt arrangement ca. en gang i måneden.


Læs mere

Du kan på vores hjemmeside og sociale medier læse mere om, hvem vi er, og hvad vi tilbyder samt se vores ledige stillinger.


Mail: mail@roesgaardadvokater.dk

Telefon: +45 69 15 11 11

Adresse: Sønderbrogade 16A, 2., 8700 Horsens