Baltic Control Certification A/S

BALTIC CONTROL® CERTIFICATION
Vi er en af Danmarks førende virksomheder indenfor auditering og certificering af bæredygtighed indenfor dyrevelfærd, fødevarer/foder, miljø og grøn energi.
Velkommen til
Vi er et 100% danskejet firma med hovedkontor i det naturskønne Kgs. Lyngby nord for København samt lokalt kontor i Risskov ved Aarhus. Organisationen tæller i dag 37 kolleger fordelt på 3 forskellige teams (Dyrevelfærd, Fødevarer/foder og Miljø) incl. auditører som kører i primært Danmark, men også med afstikkere til andre nordiske og europæiske lande, hvor vores aktiviteter spreder sig. Vi er en af Danmarks førende certificeringsvirksomheder og vi auditerer og certificerer i henhold til både danske og internationale standarder som DANISH grise, Dyrenes Beskyttelse’s velfærdskoncepter, COOP velfærdskoncepter, Dyrevelfærdsmærket, WelFur, GlobalG.A.P., ISCC, REDcert, GTP, GMP+, ISO22000, mv. og nye standarder føjes løbende til porteføljen.
”Vi har gang i rigtig mange spændende projekter indenfor certificering af grøn energi, bæredygtighed, fødevarer og dyrevelfærd. Det er områder i eksplosiv vækst, så fremtiden tegner særdeles lovende for os”
- Karina Engstrøm Nielsen, adm. Direktør


Danskejet familiefirma med pionerånd og udviklingsmuligheder

Certificering af bæredygtighed indenfor dyrevelfærd, fødevarer/foder, miljø og grøn energi

37 dygtige og kompetente kollegaer

Høj kvalitet, forskellige specialer, udviklings-muligheder og masser af sjov
Kom med på holdet og vær med til at gøre en stor forskel og indsats for produktionsdyr, klima og den grønne udvikling. Du kan forvente at få masser af udviklingsmuligheder i en ung organisation, hvor pionerånd, sammenhold og en brændende interesse for bæredygtighed er kernen. Og du vil opleve en mangfoldig virksomhed med mange forskellige nationaliteter og med kontakter på tværs af landegrænser.
”Vi er specialister og pionerer, der skal efterleve meget høje kvalitetskrav. Det lyder mere tørt, end det er, for vi gør en stor forskel for vores kunder. Og så har vi det sjovt. Vi har arrangementer som online ginsmagning, og stand-up, og selvfølgelig den årlige sommerfest og julefrokost”
- Gorm Djurhuus, COO

Baltic Control® Certification er 100% ejet af Baltic Control® Group med hovedkontor i Risskov. Baltic Control® Group består ligeledes af Baltic Control®, der udfører akkrediterede inspektioner ikke bare i Danmark men worldwide, og har egne kontorer i Polen, USA, Indien, Singapore, Myanmar og Uganda.
