Johannesskolen

Gem
Johannesskolen Pædagog til SFO

Johannesskolen, Frederiksberg

Vi søger en engageret og initiativrig pædagog, der brænder efter at være en del af et stærkt fællesskab. Har du lyst til at være en del af en ambitiøs SFO og skole med et kompetent personale, så er det måske dig, vi står og mangler til vores yngste børn.

Vi søger en uddannet pædagog, der kan igangsætte aktiviteter og være med til at skabe udvikling og trivsel for vores børn. Vi benytter skolens faglokaler til værkstedsaktiviteter og har et forskelligartet tilbud, der bl.a. indeholder idrætsaktiviteter, film, teater og skolekøkken. Med idéer og gåpåmod, kan du være med til at sætte dit præg på hverdagen.

Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der lægger vægt på at udvikle fagligheden i fællesskab. Kommunikation, inddragelse og fælles ansvar er nøgleord for os. Der er gode muligheder for løbende faglig udvikling.