Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Evidensia Dyrehospital A/S
Fra enkelte klinikker til globalt fællesskab
Evidensia startede som en mindre sammenslutning af dyreklinikker og hospitaler, men er i dag en del af IVC Evidensia, en international koncern med over 30.000 medarbejdere fordelt på mere end 2.600 klinikker i 20 lande. I Danmark er vi omkring 170 engagerede kolleger, der hver dag arbejder for at give kæledyr den bedst mulige behandling. Vores udvikling har været drevet af en stærk passion for faglighed, dyrevelfærd og samarbejde og vi er langt fra færdige med at vokse.
Fællesskab og faglighed går hånd i hånd
Hos Evidensia er vi stolte af at have skabt en kultur, hvor både faglig udvikling og menneskeligt nærvær går hånd i hånd. Vi tror på, at det bedste arbejde sker i trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed, nysgerrighed og gode grin i hverdagen.
Vores værdier We Care, We Share, We Dare lever ikke kun på papiret, men mærkes i alt fra daglig sparring til vidensdeling på tværs af klinikker. Vi prioriterer sociale aktiviteter, faglige netværk og et miljø, hvor du som medarbejder både bliver hørt og udviklet.
Et arbejdsliv med mening og muligheder
Som ansat i Evidensia får man en bred vifte af fordele, både professionelle og personlige. Du får sundhedsforsikring fra første arbejdsdag, fem feriefridage årligt og adgang til en lang række personaletilbud, som snacks, drikkevarer og sociale arrangementer.
Fagligt får du adgang til vores egen efteruddannelsesplatform, Evidensia Academy, samt løbende kurser med både danske og internationale eksperter. Flere af vores klinikker har specialudstyr og fungerer som henvisningshospitaler, så du har mulighed for at arbejde med avancerede behandlinger. Hos os får du ansvar, medbestemmelse og mulighed for at forme din egen faglige vej – uanset om du brænder for kirurgi, kundekontakt eller kæledyrspleje.