Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Catering Danmark ApS
Sammen skaber vi madoplevelser i verdensklasse
At arbejde ved Catering Danmark betyder at være en del af en dynamisk og passioneret arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder. Vi sætter stor pris på vores medarbejdere og tilbyder et støttende arbejdsmiljø, hvor teamwork, kreativitet og engagement er i fokus.
Uanset om du arbejder i et af vores køkkener i Tilst, Glostrup eller Odense, eller i vores administration, vil du opleve en kultur præget af professionalisme og samarbejde.
Vi investerer i vores medarbejderes udvikling og stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor du kan vokse og trives, samtidig med at du bidrager til vores fælles mål om at levere
madoplevelser i verdensklasse.
"For mig handler det ikke kun om at lave mad. Det handler om at skabe øjeblikke, hvor kollegerne løfter hinanden, og hvor vi sammen giver gæsterne en oplevelse, de kan mærke helt ind i hjertet."
Anja, køkkenchef hos Catering Danmark
Tre Brands - 'en passion for madoplevelser
Hos Catering Danmark har vi tre unikke brands, der spiller perfekt sammen og sørger for, at der altid er noget lækkert på menuen, uanset anledning og behov.
Kokken & Jomfruen er det ældste og mest traditionsrige brand, med over 50 års erfaring med “mad ud af huset” til fester, familiebegivenheder og særlige lejligheder. Her finder du klassikere og velkendte danske retter, buffetløsninger, brunch og festmåltider, som leveres varm og klar til servering.
Smageriet er et nyere brand, hvor kærligheden til den gode smag er kernen i vores fortælling. Smageriet henvender sig til forbrugere, som ønsker mere smag og mere kulinarisk finesse. Smagsoplevelserne hos Smageriet har inspiration fra de fire årstider og menuerne tager udkangspunkt i velkendte favoritter med et twist.
Kokken & Co dækker den virksomhedsmæssige og daglige frokost-/forplejningssektor. Brandet fokuserer på
frokostordninger, mødeforplejning og mad til events og firmaarrangementer.