ARC – Amager Ressourcecenter

Gem
ARC – Amager Ressourcecenter Studentermedhjælper

ARC – Amager Ressourcecenter, København

I ARC's Indkøbs- og Udbudsafdeling har vi travlt med at yde den bedste service til vores kunder og leverandører. Derfor søger vi lige nu en studentermedhjælper, som kan hjælpe os med administrative opgaver med fokus på indkøb og udbud, data oprydning og digital journalisering.

Dine arbejdsopgaver er selvstændige administrative opgaver, herunder opdatering og oprettelser i vores journaliserings- og kontraktstyringssystem. Du vil opleve, at der kan forekomme ad hoc-opgaver relateret til udbudskonsulenternes opgaver samt varetagelse af egne indkøbs- og udbudsrelaterede opgaver.

Hvilken uddannelse, du er i gang med, er ikke afgørende. Du skal kunne lide rutineprægede arbejdsopgaver og være vild med IT, data og tal.

Gem
ARC – Amager Ressourcecenter Driftskoordinator

ARC – Amager Ressourcecenter, København

Vær med på holdet, som skal starte et helt nyt forretningsområde op på ARC. Selve driftsopgaven består i at servicere området i og omkring de ca. 550 opstillede glaskuber i Københavns Kommune samt de offentligt opstillede sorteringspunkter, kommunen forventer at anlægge i perioden fra oktober 2022 til udgangen af 2024. Herudover deltager du i den administrative side af driften i vores omlastning, som modtager forskellige affaldsfraktioner til genanvendelse.

Du skal være med til at understøtte, at afdelingen bygges op fra bunden. Vi forestiller os, at afdelingen i 2024 vil bestå af 20-30 medarbejdere og ca. 15 elbiler, der er i drift syv dage om ugen i tidsrummet kl. 6-21. Vores omlastning består af syv dedikerede medarbejdere, der sørger for omlastning og pakning af affald til genanvendelse.

Jobbet er en administrativ stilling med en blanding af mange forskellige opgaver.