HMF Group A/S

HVEM ER VI?

HMF Group A/S, grundlagt i 1945, er en international virksomhed med hovedkontor i Højbjerg ved Aarhus, hvorfra vi udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske, lastbilmonterede kraner – og har gjort det siden 1952. Vi er én af verdens førende producenter af lastbilkraner, og vi er repræsenteret globalt gennem egne datterselskaber, distributører og samarbejdspartnere. Vores produkter sælges på nuværende tidspunkt i mere end 40 lande verden over, og de bliver anvendt af en lang række virksomheder såsom entreprenører, byggemarkeder, vej- og bjærgningstjenester og selvstændige vognmænd.

Gennem innovation, nye teknologier og samarbejde med dygtige branchefolk er vi i stand til at udvikle og levere stærke og innovative kraner. Vores høje fokus på kvalitet, håndværk og service samt vores dedikerede og dygtige medarbejdere er hovedårsagen til vores nuværende succes.

Vi har en målsætning om konstant at udvikle og forbedre os og vores produkter. Herunder ved bl.a. at have fokus på at optimere vores kraners stærke og rene design, driftssikkerhed, løfteevne, rækkevidde, størrelse samt indbygningsmål, som også er nogle af de parametre, vores produkter er kendt og elsket for.

I HMF Group A/S er vores mission at løfte vores kunders forretning – hver dag – og vores vision er at blive den foretrukne leverandør af positive og langvarige kranoplevelser ved at tilbyde den mest dedikerede hjælp og service på markedet.

EN VIRKSOMHED MED MULIGHED FOR UDVIKLING OG ANSVAR

I HMF ønsker vi, at alle medarbejder skal have udfordrende og motiverende arbejdsopgaver, som de selv har stor indflydelse på og ansvar for. Derfor har vi fokus på at skabe en fælles såvel som personlig ansvarsfølelse blandt vores ansatte. I HMF får du mulighed for at udvikle dig personligt såvel som fagligt, og vi er lydhøre overfor dine idéer, så vi i fællesskab udvikler os og bliver klogere. Vi har stort fokus på balancen mellem arbejde og privatliv, da kernen til medarbejdertrivsel netop er et arbejdsliv i balance. Derfor er fleksibilitet såsom bl.a. hjemmearbejde en selvfølge hos os. Derudover har vi jævnligt diverse sociale arrangementer af forskellig karakter med stor opbakning fra medarbejderne.

Vi bestræber os derfor på:

  • at kunderne ser os som en innovativ og troværdig leverandør.
  • at tilbyde en bred vifte af kranmodeller til at løse udfordrende løfteopgaver på en funktionel, effektiv og sikker måde.
  • altid at forbedre vores produkter, processer og kundeservice.
  • at sikre, at HMF er en fantastisk arbejdsplads for vores engagerede medarbejdere.
  • til enhver tid at være en stabil og økonomisk stærk virksomhed.
  • at tage ansvar for virksomheden, miljøet og samfundet i alt det, vi gør.

BLIV EN DEL AF HMF, OG BLIV EN DEL AF ET GODT ARBEJDSMILJØ, HVOR DER ER MULIGHED FOR UDVIKLING OG INDFLYDELSE PÅ EGNE ARBEJDSOPGAVER.