Vitec Scanrate A/S

Scanrate har siden 1986 udviklet og supporteret analysesystemer til den finansielle sektor med fokus på danske realkreditobligationer. Vores kunder tæller Danmarks Nationalbank, realkreditinstitutter, større banker, samt en række internationale finansielle virksomheder.

Vores medarbejdere er primært økonomer og softwareudviklere med videregående uddannelser, som konstant arbejder på at hæve barren for finansielle data-services og software-systemer til dansk realkredit.

Vores miljø er på fagligt højt niveau, hvor kvalitet er et nøgleord og vi går op i at være en professionel sparringspartner for vores kunder.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi går op i at vores medarbejdere har det godt og at udstyr og forhold er i orden. Vi har en hel række små og store personalearrangementer, som der er stor opbakning til.

Vi har p.t. 25 engagerede medarbejdere og vi arbejder på Frederiks Plads 42, 10. med udsigt over Aarhus og havnen. Hovedparten af vores medarbejdere har en kandidat inden for økonomi og finansiering. Se mere på www.scanrate.dk.

Vitec Scanrate, er en del af Vitec koncernen, der er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Ca. 1400 medarbejdere er placeret i Danmark, Holland, Finland, Norge og Sverige. Se mere på www.vitecsoftware.com.