Grant Thornton

Om Grant Thornton

Grant Thornton er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder. Vi tæller næsten 700 medarbejdere og partnere fordelt på ni kontorer i Danmark og vores kontor i Grønland.

Vores mission er at styrke vækstpotentialet i alle dele af erhvervslivet – gennem nærværende, skræddersyet rådgivning og revision, der rækker ud over det forventelige.

Vi rådgiver virksomheder mindre og mellemstore virksomheder, ejerledere, fonde og organisationer inden for revision, skat og en bred vifte af rådgivningsydelser – blandt andet IT Risikostyring, Corporate Finance, ESG ,CFO Service, og økonomisk rådgivning.

Samtidig er vi en del af Grant Thornton International og Grant Thornton Advisors-gruppen, hvilket giver os et stærkt internationalt netværk og adgang til specialister og kompetencer på tværs af landegrænser.

Globalt er vi mere end 75.000 GT’ere i godt 150 lande.

Tæt på mennesker. Tæt på udvikling.

Hos Grant Thornton tror vi på, at de bedste resultater skabes tæt på både kunder og kolleger. Derfor får du hurtigt ansvar, stor indflydelse på din egen udvikling og mulighed for at arbejde sammen med dygtige specialister på tværs af fagområder.

Vi prioriterer et arbejdsmiljø med høj faglighed, samarbejde og plads til forskellighed. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, møder du kolleger, der gerne deler deres viden og hjælper. hinanden med at lykkes.

Vores værdier gør forskellen

Hos Grant Thornton får du mere end et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor respekt, ansvar, samarbejde og kvalitet er noget, vi forventer af hinanden. Det er fundamentet for den måde, vi arbejder på, afsættet for vores rådgivning – og for vores ambition om at være tæt på dem, som former Danmark.

Vores kultur er bygget på nærvær. Vi møder hinanden i øjenhøjde, og vi går til vores kolleger og kunder med en åben og imødekommende tilgang. Det skaber et arbejdsmiljø med plads til spørgsmål, sparring, nye idéer – og hvor ingen står alene, når opgaverne bliver komplekse.

Karrieremuligheder

Vi ansætter både nyuddannede og erfarne profiler inden for revision, skat, rådgivning og en række specialist- og stabsfunktioner.

Som medarbejder får du adgang til målrettet kompetenceudvikling, interne uddannelsesforløb, en mentorved opstart og gode muligheder for at udvikle din karriere – både fagligt og personligt.

Hos os er der ikke én rigtig karrierevej. Vi tror på, at udvikling ser forskellig ud fra person til person, og vi giver dig mulighed for at forme din egen.

På udkig efter dit næste job?

Hos Grant Thornton samler vi både på gode kolleger og dygtige talenter. Her kan du udvikle dig i takt med dine ambitioner – og finde den vej, der passer bedst til dig.

Vi tilbyder flere karriereveje afhængigt af, hvor dine styrker og interesser ligger. Og om du kommer med mange års erfaring eller først nu skal til at tage hul på arbejdslivet.

Besøg vores karriereside og læs meget mere om de forskellige karrieremuligheder, vi tilbyder: www.grantthornton.dk/karriere

Du kan også finde os på Linkedin, Instagram, og TikTok