Faxe Kommune

Som ansat i Faxe Kommune bliver du en del af en lille men veldrevet kommune med store ambitioner. Vi ser ikke vores arbejdsplads som et serviceorgan, men som et fællesskab bestående af cirka 36.500 borgere og 2.550 medarbejdere. Sammen udvikler vi effektive og fremtidssikrede velfærdsydelser ved brug af innovation og samskabelse. Vi kalder det ”Faxe i Fællesskab” og du kan læse mere om det på denne side www.faxeifaellesskab.dk.

Som medarbejder bliver du en vigtig drivkraft i kommunens udvikling. Du vil blive en del af en stor organisation, hvor rigtig mange faggrupper samarbejder om at skabe de bedste tilbud inde for ældrepleje, infrastruktur, uddannelses m.v.  

Faxe Kommune er centralt placeret på Sjælland med gode motorvejsforbindelser mod syd og nord. Vi har desuden fire togstationer, der kan bringe dig hurtigt og smidigt mod Køge, Næstved, Roskilde og København.

Vi udvikler kompetencer
I Faxe Kommune støtter vi op omkring medarbejdernes kompetenceudvikling.
Hvert år kan alle medarbejdere, der ønsker at videreuddanne sig, søge om midler til dette ud fra nogle bestemte kriterier.

Goder for dig som ansat
I Faxe Kommune tager vi godt hånd om vores ansatte gennem en række initiativer og muligheder. Herunder kan du læse om et udpluk af dem.

Fællesskabsfølelsen i Faxe Kommune er vigtig – også når det drejer sig om sociale arrangementer. Derfor kan du sammen med dine kolleger og andre ansatte i kommunen, hvert år deltage i DHL stafet. Ligeledes bliver der ude på flere af de enkelte arbejdspladser taget initiativ til aktiviteter som fx ”Ladywalk” og ”Tæl skridt kampagner”.

Som et tilbud til alle ansatte har vi også personaleforeningen ”Rimfaxe”.
Foreningen afholder årligt generalforsamling, sommerfest, efterårsarrangement og julefrokost.

Trænger du til at komme lidt væk fra hverdagen, så har Faxe Kommune to sommerhuse gennem feriefonden, som du har mulighed for at leje. Ferieboligerne ligger på Marielyst og i Blåvand.