Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Maribo Seed International ApS
Maribo Seed er en international virksomhed med et netværk af datterselskaber, salgskontorer, distributører og agenter i mere end 30 lande. Hovedkontoret og frøfabrikken ligger i Holeby på Lolland.
Maribo Seed arbejder tæt sammen med sukkerindustrien og har en god forståelse af industriens behov. Vi blev etableret tilbage i 1920 af De Danske Sukkerfabrikker for at sikre forsyningen af roefrø og forbedre sukkerudbyttet.
Siden da har Maribo Seed udviklet en fuld portefølje af sukkerroesorter under varemærket MARIBO. Derudover forædler, producerer og markedsfører vi frø til foderroer og proteinærter.
Vi udfører også lønarbejde for andre virksomheder i form af pillering og coating af frø, samt kemiske analyser.
Maribo Seed yder en høj kundeservice. Derudover arbejder vores specialister og udviklingsteams konstant på at finde nye metoder til forbedring af frøets egenskaber og kvalitet.
Vores produktionsfaciliteter er gennem årene blevet udviklet til en moderne, miljøvenlig frøfabrik.
Fakta
Maribo Seed i korte træk
Produkter (frø til følgende afgrøder)
- Sukkerroer
- Foderroer
- Proteinærter
Nøgletal
Omkring 170 ansatte placeret i 20 forskellig lande
Omsætning 302 MDK (2010)
Grundlagt i 1920
Varemærke
Sælger og markedsfører globalt under varemærket MARIBO®
Afdelinger
Hovedkontor i Danmark
5 datterselskaber og 11 salgskontorer
Agenter og distributører på øvrige markeder
Certificering
ISO 9001:2008