Society of Lifestyle A/S

Society of Lifestyle A/S, Ikast
Er du en skarp formidler, grundig korrekturlæser, og brænder du for at fortælle gode historier? Så er du måske vores nye kollega.
Du bliver ansvarlig for virksomhedskommunikationen i Society of Lifestyle, herunder korrekturlæsning, employer branding, pressemeddelelser og indhold til LinkedIn. Derudover bliver du, i samarbejde med vores HR-afdeling, ansvarlig for den interne kommunikation, herunder især vores ugentlige nyhedsbrev, samt overordnet ansvarlig for at sikre et højt sprogligt niveau på tværs af kommunikations- og marketingmateriale via omhyggelig korrektur.
Det bliver samtidig din fornemmeste opgave at sikre, at de gode historier i virksomheden kommer ud at leve. Du skal derfor være god til at spotte historierne, finde ind til kernen og levere skarpe budskaber.