Alm. Brand Group
Vi har skabt trygge rammer i 200 år
Hos Alm. Brand har vi været den finansielle partner, som har givet ro i sindet for vores kunder siden 1792. Vi er grundlagt på værdien ’ordentlighed’, og igennem vores 200 år har vi fulgt med tiden, er blevet digitale og er vokset til en af Danmarks fortrukne pensions- og forsikringsselskaber. I dag finder du stadig vores oprindelige ide om ordentlig rådgivning og fair behandling i alt, hvad vi laver.
Hos os kommer kunderne altid i forreste række, og vores produkter er designet, så de er lette at forstå og navigere i. Og vi bliver ved med at optimere og innovere vores forretning – altid til kundernes fordel.
Arbejdsglæde er vores KPI
Fra din første dag i Alm. Brand er du ikke i tvivl om, at du er blevet en del af noget særligt. Uanset hvor i organisationen du arbejder, så mærker du tydeligt, at dine kolleger er ildsjæle, der arbejder mod det samme mål om at tage hånd om vores kunder. Det skaber en god dynamik, giver mening til vores arbejde og gør, at du kan være stolt over dit arbejde.
Vi tror også på, at en arbejdsplads er mere end et sted, hvor du stempler ind og ud. Det er et fællesskab, hvor der er plads til at have det sjovt og komme hinanden ved.

”I nogle afdelinger planlægger de arrangementer, og i andre nyder de mere det gode fællesskab og samarbejde i det daglige. Det afhænger af alder, faglighed og præferencer, og det vigtigste for os er, at vi rummer hinandens forskelligheder,”
fortæller forretningsudvikler Tobias Hougaard.
Vær med i strategien
Din udvikling er vigtig for os, og som en moderne arbejdsplads har vi fokus på at dygtiggøre vores medarbejdere. Vi er heller ikke bange for at give dig ansvar – naturligvis med support fra dygtige kolleger.
Vi går op i den nærværende ledelse, og i dine introdage vil du få en grundig introduktion fra direktionen. Det samme gælder for vores udvikling af strategi. Her har hele organisationen mulighed for at byde ind, og hvis du sidder med en god ide, så er det slet ikke umuligt, at du ser den komme til live i vores fremtidige planer.