Frie
Kunne du tænke dig at være en del af en virksomhed, som arbejder målrettet for hver enkelt medarbejders trivsel og udvikling - og anerkender dig, som det menneske du er?
Hos Frie anerkender vi, at du tilbringer en meget stor del af din tid sammen med os. Derfor arbejder vi hårdt for vores medarbejderes trivsel og fleksibilitet på arbejdspladsen. Vi mener, at der skal være balance i tilværelsen og plads til både privatliv og arbejdsliv, så vores medarbejdere kan bevare arbejdsglæden.
Vi prioriterer kompetenceudvikling, så vi kan være sikre på, at vi altid giver vores medarbejdere og medlemmer de bedste forudsætninger. Vi vægter anerkendelse og kreativitet højt og tror på, at begejstring smitter.
Frie har sit hovedkvarter i centrum af Odense. I vores lækre omgivelser er vi hver dag med til at sikre vores medlemmers rettigheder og udvikling på jobmarkedet. Vi er cirka 140 medarbejdere fordelt på foreningen Frie, a-kassen og lønsikring. Dog kender vi alle hinanden på tværs af afdelingerne, og vi føler os til dagligt som én stor familie.