Agrometer A/S

Agrometer blev grundlagt i 1977 som en handelsvirksomhed med fokus på vandingsløsninger til landbruget. Siden da har virksomheden udviklet sig til også at være en produktionsvirksomhed med fuld værdikæde, og i dag fremstilles og leveres løsninger indenfor vanding, håndtering af husdyrgødning og forskellige pumpeløsninger til både landbrug, industri, forsyningsvirksomheder og rekreative områder.
Alle aktiviteter er samlet på ét sted i Grindsted i rolige omgivelser, hvor vi er ca. 75 medarbejdere. Vi har en flad organisation med korte kommandoveje, og omgås dagligt hinanden med godt humør i en uformel tone. Alle medarbejdere har adgang til frugt- og massageordning. Der er gode omklædningsrum og vaskemuligheder for produktionsansatte, og i løbet af foråret 2022 bliver kantinefaciliteter opgraderet.