HYCON A/S

Gem
HYCON A/S Montagemedarbejder

HYCON A/S, Støvring

Vi har travlt på HYCON A/S. Derfor søger vi to nye kolleger til vores montageafdeling i Støvring.

Arbejdet består i at montere og teste håndholdt hydraulisk værktøj til professionelle.

Vi stiller ingen specifikke krav til uddannelse. Din interesse for mekanik, hydraulik og montagearbejde vægter højest, og hvis du har erfaring inden for de nævnte områder, er det en klar fordel.

Vi sørger for grundig oplæring ved ansættelse, så hvis du selv kan bidrage med et åbent sind og en god portion gåpåmod, sørger vi for at hjælpe dig godt i gang. Det er et krav, at du kan begå dig på dansk.