Kamstrup A/S

Jeg får muligheden for at søge udfordringer, som jeg skal bruge for at forbedre min viden indenfor softwareudvikling – det er motiverende
Emil Munksø Jørgensen,Code Architect

Om Kamstrup
Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger indenfor vand- og energimåling. Vi udvikler, producerer og sælger vand- og energimålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyse-værktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, ekspertise og passion for partnerskaber arbejder vi for en mere bærdygtig fremtid; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og energi til det størst mulige antal mennesker.
Kamstrups hovedkontor, herunder administration, udvikling og produktionsfaciliteter er placeret i Stilling, nær Aarhus. Vi beskæftiger 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande og distribuerer intelligente løsninger til over 60 lande. Vi har en sund økonomi og vækster, samtidigt med at der satses stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores hjemmeside vores hjemmeside.
I Kamstrup blev jeg budt varmt velkommen af mine kollegaer. Jeg følte, at der allerede fra første dag var interesse for mine kompetencer og min erfaring
Line Laugesen Udengaard,Head of Market Communication

Vi skaber sammen en lysere fremtid for vand- og energiområdet
Hos Kamstrup har vi en konstant stræben efter at gøre vores processer og produkter bedre. Til dagligt drives vi af de tre værdier: Inspire, Lead & Deliver. Alle medarbejdere har således beføjelse til at handle; til at udfordre det gængse og skabe bedre og mere effektive måder at levere værdi på til kunderne. Som medarbejder vil du opleve en kultur der er præget af, at vi er en international virksomhed med kollegaer fra hele verden indenfor en bred palet af fagområder, kompetencer og ekspertiser.
For at kunne opnå vores mål, er vi forpligtet til at skabe et miljø, der støtter op og udvikler vores medarbejdere. Karriereudvikling gennem sparring og videreuddannelse er således af stor betydning for os. Vores teams arbejder med konstant vidensdeling og feedback, da vi ved, at de bedste resultater skabes i samarbejde og dialog med andre.
I Kamstrup kan jeg udvikle mig personligt gennem uddannelse og seminar. Det er mit klare indtryk, at så længe det er relevant for mit nuværende job, så er der næsten ikke nogen begrænsninger
Mads Michelsen,Product Manager

Vil du være en del af Kamstrup?
Læs mere om Kamstrup som arbejdsplads og se vores ledige stillinger her.