Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Ib Andresen Industri A/S
Sammen skaber vi fremtiden stålløsninger
Fortællingen om Ib Andresen Industri A/S har sin begyndelse i 1967, da den innovative civilingeniør Ib Andresen lagde grundstenen til den virksomhed, vi i dag kender.
Visionen var - dengang som nu - at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor værdiskabende stålløsninger. En vision bygget på en base af kompetente medarbejdere og en solid organisationskultur, der i dag har gjort os til en stærk, international underleverandør indenfor stålbranchen med tætte relationer til nogle af Europas førende virksomheder.
Stål står stærkt - og det gør vi også
Stål er klodens mest udbredte metal, og har været med til at forme det moderne samfund, vi kender i dag. Stål er en del af den infrastruktur, som forbinder vores byer, det indgår i de bygninger, vi færdes og lever i, og det er essentielt for den innovation, der vil præge vores fremtid.
Hvert år bearbejder vores produktion ca. 500.000 tons stål på vores lokationer i Langeskov, Nyborg, Fredericia og Vejle. Her bidrager i alt ca. 500 dedikerede medarbejdere hver dag med viden og kompetencer til deres unikke fagområde.
Ib Andresen Industri A/S har siden 2024 været en del af den tyske koncern Wegener GmbH, der ligeledes er kendt for deres omfattende ekstertise og dedikation i højkvalitetsstålløsninger.
Bliv en del af holdet
På vores hjemmeside, www.iai.dk/karriere, kan du se vores ledige stillinger eller søge uopfordret, samt læse mere om vores værdier og ’møde’ dine potentielt kommende kollegaer i vores medarbejderpræsentationer.
Hos Ib Andresen Industri A/S har vi brug for mange forskellige kompetencer – fra operatører og teknikere til kundesupportere og ingeniører. Så uanset om du brænder for maskinteknik, IT, økonomi eller marketing, hører vi meget gerne fra dig.
Ib Andresen Industri A/S - Steel shaped for great ideas