Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
M.J. Eriksson A/S
M.J. Eriksson - Sammen bygger vi Danmark
Hos M.J. Eriksson bygger vi på mere konstruktioner. Vi bygger på mennesker, partnerskaber og forbindelser der forbedrer Danmark. Vi blev grundlagt i 1945, og har siden opbygget en solid ekspertise inden for dansk bygge‑ og anlægsindustri. I over 80 år har vi været med til at skabe infrastruktur, der både forbinder og forandrer Danmark. Fra det grundlæggende arbejde på landets veje til ikoniske broprojekter, har vi spillet en central rolle i at forme det danske landskab og understøtte samfundets udvikling.
Vi er en virksomhed i vækst. Vi vokser ikke blot for at blive store, men for at skabe noget større. For fællesskabet, for samfundet og for kritiske forbindelser, vi sikrer hver dag. Vores medarbejdere er kernen i virksomheden. Det er deres faglighed, erfaring og integritet, der sikrer den kvalitet og ordentlighed, vi står for. Vores medarbejdere er vores fundament, og grunden til, at vi kan vokse, og bygge den infrastruktur, som samfundet skal bruge i dag og i fremtiden.
At arbejde hos M.J. Eriksson
At være en del af M.J Eriksson betyder at indgå i et fællesskab, hvor ansvar, kvalitet og ordentlighed er mere end værdier, det er måden vi arbejder på. Vi prioriterer medarbejderudvikling højt, fordi vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores fælles succes. Det er vigtigt for os, at alle har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt, og at trivsel er en naturlig del af hverdagen. Når vores medarbejdere vokser, vokser også som virksomhed.
Frihed under ansvar
Vi arbejder med frihed under ansvar, fordi vi stoler på hinanden og på vores faglighed. Det giver plads til kreativitet, innovation og selvstændighed, samtidig med at vi fastholder vores høje standarder. Ordentlighed er fundamentet for vores samarbejde. Det gælder både internt og eksternt, og er grunden til, at vi har langvarige og tillidsfulde relationer.
Hos M.J. Eriksson bliver du en del af et hold, der løfter i flok, og her er der plads til dig, dine ambitioner og din faglighed.