Danmarks Statistik

Gem
Danmarks Statistik Akademikere med interesse for data og programmering til statistik om dagtilbud og uddannelse

Danmarks Statistik, København

Har du erfaring med at analysere og behandle store datamængder? Kunne du tænke dig at analysere data og udgive aktuelle statistikker? Interesserer du dig for dagtilbuds- eller uddannelsessektoren i Danmark? Så har kontoret for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik to ledige stillinger.

Der er tale om stillinger med både synlighed og mulighed for faglig og personlig udvikling i et interessant spændingsfelt mellem politik, administration og statistik. Du kommer til at arbejde med et meget efterspurgt statistikområde, som har betydning for beslutninger på et stort og centralt velfærdsområde.

Dine opgaver kommer konkret til at bestå både i at producere, analysere og formidle statistikkerne, hvorfor det vil være en fordel, at du har erfaring med databehandling og dataanalyse.

Gem
Danmarks Statistik Koordinering og administration af rekruttering i Danmarks Statistik - HK-afdelingsleder til HR

Danmarks Statistik, København

Danmarks Statistik er en statslig arbejdsplads med ca. 600 medarbejdere. Rekruttering af medarbejdere og chefer er et stort arbejdsområde i HR, og vi søger en erfaren kollega, der kan koordinere og administrere området.

Dine vigtigste opgaver/ansvarsområder inden for rekruttering bliver:

  • Koordinering af ønsker om opslag af ledige stillinger fra fagcheferne og direktørerne
  • Planlægning af processen i samarbejde med fagchefen og/eller direktøren
  • Opslag af stillinger internt og eksternt, herunder hjælp til chefen/direktøren med hensyn til indhold af stillingsannoncen

Ansvarsområdet omfatter rekruttering af både medarbejdere og chefer. Hvad angår chefer, der ansættes i Danmarks Statistik, er der en særlig proces, som du også forventes at koordinere, herunder i samarbejde med HR-konsulenter i kontoret.

Gem
Danmarks Statistik Økonom til modelgruppen

Danmarks Statistik, København

Danmarks Statistiks modelgruppe søger en dygtig og modelinteresseret økonom. Vi arbejder med at udvikle, vedligeholde og anvende ADAM-modellen.

ADAM er en makroøkonomisk model, så gruppens arbejdsfelt er bredt. Fra eksportmarked til boligmarked, fra arbejdsmarked til finanspolitik, fra input-output model til finansiel model osv.

Du kommer til at lave og bruge modeller i praksis. Ofte er opgaven at få empiri og teori til at passe sammen, og det er en god anledning til at prøve forskellige metoder. Modelgruppen omfatter 7-8 økonomer, og arbejdet er ofte organiseret som afgrænsede projekter, hvor en yngre medarbejder kan støtte sig til en erfaren. Vi samarbejder tæt med dem, der laver den officielle statistik især nationalregnskabet.

Du vil både skulle arbejde selvstændigt og sammen med andre.

Gem
Danmarks Statistik Til økonomistyring med fokus på budgetopfølgning og finanslov søger vi en kollega til Danmarks Statistik

Danmarks Statistik, København

I budget- og styringssektionen hos Danmarks Statistik søger vi en medarbejder (AC), som har interesse for økonomistyring med fokus på budgetopfølgning og finanslov.

Stillingen er ledig i budget- og styringssektionen, som varetager en lang række opgaver i forhold til økonomistyring, ledelsesrapportering samt mål- og resultatstyring i Danmarks Statistik.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Budgetopfølgning og opstilling af prognose til direktion og bestyrelse
  • Bidrag til finanslov og afklaringer med ressortdepartementet
  • Månedlig udarbejdelse af lønbudget og nøgletal til ledelsen