Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er det centrale statistikkontor i Danmark. Det opsamler alle samfundets statistiske oplysninger til brug i administrationen, samt i forskning, undervisning m.v.

Danmarks Statistik er internationalt kendt for sin meget omfattende brug af offentlige registre for på denne måde at minimere respondenternes arbejde med at udfylde spørgeskemaer.

Institutionen er i forhold til befolkningen forholdsvis lille (560 ansatte). En del af indtægterne stammer fra opgaver for brugere (2011: 28 %).

Brugere udtrækker 2 millioner tabeller årlig.