Poul Schmith/Kammeradvokaten

Poul Schmith/Kammeradvokaten er et full-service advokatkontor. Vi tilbyder dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder. Og med over 1.500 retssager om året er vores retssagserfaring særdeles solid.

Vores firmas historie går langt tilbage, men vores mere end 600 medarbejdere er fuldt ud orienteret mod fremtidens behov. Tilsammen udgør de en helt unik kultur skabt af omverdenens særlige forventninger til os.

I vores rolle som Kammeradvokaten er vi statens primære advokat. Det er vi stolte af og værner om, og det stiller helt særlige krav og forventninger til det, som vi leverer og den måde, vi agerer på.

Det gælder naturligvis også, når vi hjælper vores kunder i det private erhvervsliv eller andre dele af den offentlige sektor. Det gør os stærke at arbejde for både statslige og private kunder, og det giver en stor fordel at kende forskellene i rammevilkår for kunderne.

Vores kundetilgang er baseret på ordentlighed. Vi er altid nysgerrige på den enkelte kundes forretning og på, hvordan vi bedst kan understøtte netop den – med juridisk ekspertise og høj faglighed samt gennem udvikling af Legal Tech-løsninger. På den måde kan vi bedst være med til at fremtidssikre vores kunders forretning.

Vi har fokus på bæredygtighed, som er en integreret del af firmaets forretningsstrategi. Både når det gælder grøn bæredygtighed, og når det gælder det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor vi har fokus på ansvarlig og moderne ledelse, sundhed, ligestilling og diversitet.