Ledernes Hovedorganisation
Hos Ledernes Hovedorganisation bliver du en del af en arbejdsplads med over 350 medarbejdere, som er drevet af en stærkt følelse af ansvar og engagement til at give vores medlemmer den bedste rådgivning og service. Som
arbejdsplads vægter vi fleksibilitet og trivsel i jobbet højt og prioriterer samarbejde, feedback, tid til videndeling og
kompetenceudvikling.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Ledernes Hovedorganisation kan du finde mere information på vores karriereside.

Vi lægger stor vægt på, at alle vores ledere har et højt ledelsesfagligt niveau, og at de lever op til de
ledelsesmæssige værdier og principper, som Ledernes Hovedorganisation står for – eksternt såvel som internt.
Derfor er vi meget stolte af, at vores seneste medarbejdertilfredshedsanalyse bekræfter os i, at 99% af vores
medarbejdere synes, at deres leder anerkender deres indsats, er empatiske, nærværende og udviser høj grad af tillid.


Vores kønsfordeling er 62% kvinder og 38% mænd
Gennemsnitlig anciennitet er 6,5 år
Medarbejdernes arbejdsglæde og engagement skinner igennem i dagligdagen. I vores seneste
medarbejdertilfredshedsanalyse blev det bekræftet, at vores ansatte finder mening og værdi i deres
arbejdsopgaver, og at deres viden og evner bliver brugt aktivt i opgaveløsningen. Glæden og stoltheden over at arbejde i Ledernes Hovedorganisation giver 98% af vores medarbejdere lyst til at anbefale arbejdspladsen til andre.
I Ledernes Hovedorganisation vil du som medarbejder opleve et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter og hjælper hinanden på tværs af huset. Dette blev ligeledes bekræftet i vores seneste medarbejdertilfredshedsanalyse, hvor scoren omkring tilfredsheden med det sociale arbejdsmiljø lå helt i top med 100%.




Vores faglighed og professionalisme er helt afgørende for, at vi kan hjælpe vores medlemmer videre. Medlemmerne har krav på løbende at blive mødt og serviceret af medarbejdere, der på alle fagområder behersker den nyeste viden. Det er derfor vigtigt for os at sikre, at alle vores medarbejdere løbende udvikler deres faglige og personlige kompetencer.
Vi lægger vægt på at styrke medarbejdernes kompetencer på mange forskellige måder; gennem opgaveløsning,
videndeling og selvfølgelig gennem netværk, workshops, kurser og uddannelse.
Vi afholder en række skræddersyede interne kurser gennem Ledernes KompetenceCenter, som bl.a. er med til at styrke fagligheden inden for kommunikation, samarbejde, digitalisering og agil ledelse.
Vi har et særligt fokus på mindfulness gennem et længere forløb som både medarbejdere og ledere deltager i.
Hos Ledernes Hovedorganisation har vi flere goder til dig som ansat

7 ugers ferie
Foruden 5 ugers ferie får du som fastansat hos os også tildelt 10 ferie-fridage.

Sociale arrangementer
Vi afholder fredagscafe, sommer-og julefest, og har også en aktiv personale- og kunstforening.

Take Away
Meyers Kantine sørger både for morgenmad, frokost og muligheden for at tage mad med hjem.

Motion
Vi kan lide at lave aktiviteter i fællesskab og tilbyder foruden DHL også ugentlige sportshold, outdoor træning samt yoga.

Privatforsikringer
Som fastansat er du automatisk dækket af vores kollektive ulykkesforsikring, helbredssikring samt tandforsikring.

Massageordning
Tre gange om ugen har vi besøg af massører som alle medarbejdere kan benytte sig af.