Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Comwell
Comwell – vær med til at skabe oplevelser
Når du arbejder hos Comwell, bliver du en del af en virksomhed med hoteller og venues rundt om i Danmark. Hver destination har sin egen stemning, atmosfære og karakter.
Fælles for dem alle er medarbejderne, der hver dag er med til at skabe gode og mindeværdige oplevelser for vores gæster.
Uanset om gæsterne kommer for at deltage i et møde eller en konference, overnatte, nyde et måltid i restauranten eller besøge vores spa, er målet det samme: at give dem en god oplevelse.
Hos os får du mulighed for at bringe din personlighed og dine styrker i spil – uanset om du trives bedst i mødet med gæsterne eller bag kulisserne.
Du får mulighed for faglig udvikling
Hos Comwell tilbyder vi forskellige muligheder for faglig udvikling. Vores kokke og køkkenmedarbejdere kan blandt andet deltage i uddannelse med fokus på madspild samt brug af grøntsager og danske råvarer i sæson, når det er muligt. Vores tjenere kan deltage i uddannelse inden for værtskab og service, hvor de også får viden om Comwells arbejde med ESG. Derudover tilbyder vi blandt andet lederkurser og vores eget elevakademi.
Der kan også være muligheder for at udvikle sig på tværs af fagområder og hoteller.
Som medarbejder kan du bidrage med din faglighed og dine idéer til den daglige drift og udvikling af Comwell.
Medarbejderne er kernen i Comwell
Hos Comwell arbejder vi med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø. Det gælder på tværs af funktioner – fra opvask, køkken og reception til stabsfunktioner og hotelledelse.
Vores medarbejdere har forskellige faglige og personlige baggrunde og er repræsenteret på tværs af køn og aldersgrupper.
Vi har desuden medarbejdere ansat på særlige vilkår og i forskellige beskæftigelsesordninger.
Arbejdet med ESG
Comwells ESG-arbejde omfatter konkrete indsatser inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsdrift. Det gælder blandt andet måling af madspild, affaldssortering, opfølgning på energiforbrug samt indsatser med relation til medarbejdernes arbejdsmiljø og udvikling.
Hvis du vil vide mere om Comwells arbejde inden for ESG – Environmental, Social and Governance – kan du læse vores ESG-rapport her.