Codan Forsikring A/S

Vi skaber rammerne, så du kan udvikle dig og nå dine ambitioner

Codans medarbejdere er grunden til, at vi er blandt de førende på forsikringsmarkedet. Derfor er det vigtigt for os at give dig og dine nye kolleger den støtte og vejledning, du behøver for at udvikle dig fagligt – også selvom du allerede har en lang karriere bag dig.

Vi belønner din gode præstation og gør hele virksomheden opmærksom på den. Det gør vi, fordi det er vores ambition at fastholde og udvikle en organisation, der præsterer det optimale, og som gør såvel kunder som medarbejdere tilfredse.

Arbejdsmiljø hos Codan - kollegaer holder møde
Arbejdsmiljø hos Codan - kollegaer snakker sammen på gangen
Arbejdsmiljø hos Codan - kollegaer taler sammen i sofaområde

Codan – en organisation i vækst

Codan tilbyder forsikringer til både private og virksomheder. Men vi vil allerhelst hjælpe vores kunder til helt at undgå skader. Derfor sælger vi ikke kun forsikringer – vi rådgiver også om forebyggelse. Og vi er stolte af, at langt størstedelen af vores kunder fortæller os, at de er tilfredse med vores rådgivning.

I Danmark hjælper vi årligt omkring 245.000 husstande og 50.000 små og store virksomheder med godt 200.000 skader.

Alm. Brand køber Codan

Vores historie strækker sig tilbage til 1782, hvor Phoenix Assurance Company blev stiftet i London. I 1916 blev Codan stiftet, og i 1940 blev vi lagt sammen med Phoenix, der allerede var repræsenteret i Danmark. Nu er vi klar til næste skridt på rejsen.

I løbet af 2022 skaber vi nemlig Danmarks næststørste forsikringskoncern.

Når købet gennemføres, bliver to af Danmarks ældste forsikringsselskaber til én koncern. De nuværende brands Codan, Privatsikring og Alm. Brand vil fortsætte som i dag, efter købet er gennemført.

På sigt kan du forvente flere muligheder. Vi kan med det bedste fra begge selskaber tilbyde en fuld palet af konkurrencedygtige produkter og løsninger til de danske forsikringskunder.

Portræt af Codan medarbejder, Sofie
Citat ikon

Hos os bliver din motivation sat i højsædet. Hvis du kan og vil, så får du også lov til at arbejde med netop dét, du finder mest interessant.

Sofie Katrine Frium, Portfolio Analyst

Portræt af Codan medarbejder, Denis
Citat ikon

Det, jeg er gladest for, er at have et arbejde, som udfordrer mig hver dag og at have så mange dygtige kolleger at sparre med.

Denis Poulin-Lacasse, Prisanalytiker

Codan tilbyder fleksible arbejdsforhold

I Codan er vi særligt opmærksomme på vores medarbejderes trivsel. Især under COVID-19 har vi givet vores medarbejdere større fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme. Men Hjemmearbejde er ikke et tidsbegrænset COVID-19-tiltag. Det er noget vi – nu og fremover – giver dig, så du kan skabe et balanceret arbejdsliv.

Vi sætter din karriereudvikling i fokus

Vi satser på løbende kompetenceudvikling for at give dig mulighed for hele tiden at udvikle dig. Grundlaget for denne udvikling er de årlige medarbejderudviklingssamtaler.

For mange er det at gøre karriere det samme som at stræbe efter chefstillinger. Men vi tror på, at karriereudvikling også kan være at fordybe sig og blive specialist inden for sit felt. Det kan også handle om at udvide sine kvalifikationer ved at skifte arbejdsområde. Vi støtter dig, uanset om du vil være chef, uddybe dine færdigheder eller lære noget helt nyt.

Eftersom vi er en del af en stor, international koncern, findes der internationale karrieremuligheder. Eksempelvis gennem vores Fast Track-program eller jobrotationsprogram.

Codan medarbejdere snakker sammen Codan medarbejdere snakker sammen