Brødrene A & O Johansen A/S

Arbejdspladsen, du aldrig vokser ud af …

… finder du på vores hovedkontor i Albertslund. Eller i en af vores 58 håndværksbutikker fordelt over hele landet.

For uanset, om du sidder bag skrivebordet, er i butik eller på vores højteknologiske lager, så er der én ting, der går igen: du rykker dig hele tiden. Det står nemlig aldrig stille, når man arbejder hos en af de førende grossister i håndværkerbranchen.

Mange af vores ca. 820 kolleger har været her i årevis. Måske er det, fordi vores forretning konstant udvikler sig – og der hele tiden er nye opgaver og roller at udforske.

Medarbejdere fra Brødrene A. & O i butik

Du må gerne drømme stort!

Vi har kolleger, der startede som elever, og som nu sidder i direktørstillinger. Og vi håber også, at du har lyst til at forfølge din nysgerrighed og udvikle dig sammen med os.

“Hvis du får en god ide, får du altid lov at prøve den af. Måske er det derfor, så mange af os bliver hængende.” – Bo, kørende sælger.

Det er ikke så vigtigt, hvad du kan, men hvad du vil

Det kan måske lyde som en kliché. Men vi står på mål for det.

Så hvis du også er træt af lange tjeklister med krav, kan du godt ånde lettet op. For vi er meget mere interesserede i dit potentiale, end hvad du har lavet før.

”Jeg har ikke en uddannelse inden for HR. Men jeg kom med nogle andre kompetencer. Og så var kemien der bare.” – Celina, HR-konsulent

Du får en god indflyvning … og masser af kolleger, der kender butikken som deres egen bukselomme. Så når du starter hos os, bliver du sat godt ind i tingene – af folk, der går op i, at du skal falde godt til.

Skal vores arbejdsplads også være din? Tag et kig ind, og mød kollegerne her.