Din søgning matcher 1 kategori. Klik på en kategori for at føje den til din søgning:
Tyskland
263 job matcher din søgning

Foodjob Nordic søger for Tulip Food Company i Randers
Foodjob Nordic søger en ambitiøs Business Unit Manager til Tulip Food Company. Virksomheden omsætter for ca. 8 mia. kr. og besidder generelt en stærk og ledende position på det danske dagligvaremarked.
Tulips salgsorganisation er opdelt i en række business units, og du bliver ansvarlig for håndteringen af en markant kundegruppe i den frie købmandssektor.
Sammen med den øvrige organisation sikrer du salget af hele Tulips produktsortiment inden for forædlet kød til denne kundegruppe.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse, implementering og opfølgning på specifikke kundeplaner
- Indgåelse af og opfølgning på årsaftaler
- Udarbejdelse af budgetter samt budget- og omkostningsstyring

Bolia International A/S, Aarhus
Bolia.com er en international og ambitiøs virksomhed i kraftig udvikling. For at styrke vores serviceniveau søger vi en dynamisk kollega til at servicere vores norske og svenske markeder.

Vores mål i Bolia er at være et superbrand, som giver vores kunder verdens bedste service. Vores Customer Service har pt. åbent i tidsrummet 8-21, og inden for dette tidsrum vil din arbejdstid ligge.
Dine arbejdsopgaver er mangeartede og vil bl.a. omfatte:
- Servicering af kunder og butikker per telefon, mail, chat og sociale medier
- Sikre optimale løsninger for kunden og Bolia, selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
- Arbejde tæt sammen med de øvrige afdelinger samt vores butikker
- Indsamling af data til statistik og reklamationsbehandling.

TOP-TOY, Greve
TOP-TOYs moderne og fuldautomatiske distributionscenter i Greve skal i fremtiden kunne levere varer både til vores BR- og TOYS”R”US- butikker i hele Norden samt Tyskland, men skal samtidig også kunne stå for pakning og levering af varer i forbindelse med kundernes bestillinger via vores 8 webshops. Denne udvidelse danner baggrund for, at vi har brug for to teamledere med fokus på vores webshop-pakning og afsendelse, startende på dagholdet med opstart hurtigst muligt og senest 1. august.
Som teamleder hos TOP-TOY får du mulighed for at præge din egen og teamets dagligdag, hvor frihed under ansvar betyder, at beslutningerne tages så tæt på driften som muligt, således at kursen altid er mod vores fælles mål. Hos TOP-TOY står alle altid klar til at hjælpe, og det betyder også, at vores teamledere er aktive i den daglige drift med hands-on i de forskellige aktiviteter og opgaver.


JKS søger for DanCenter i Rømø/Arrild
Får du et kick af at få din næste ordre i hus? Trives du med et alsidigt job i højt tempo? Er du nysgerrig på mennesker?
Som ejerrådgiver bliver du virksomhedens ansigt udadtil i lokalområdet. Du vil sikre fastholdelse og udvikling af DanCenters kundeportefølje, altid med fokus på at skabe værdi for kunderne.
Har du erfaring med opsøgende salgsarbejde og et godt kendskab til lokalområdet? Er du selvkørende og resultatskabende, og er du god til at skabe tillidsfulde relationer? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling som ejerrådgiver.
Dine opgaver er at vedligeholde kontakten til eksisterende sommerhusejere samt skabe ny-salg til potentielle kunder med feriehuse ved den attraktive Vestkyst. Du vil målbevidst arbejde på at udvikle DanCenters position på markedet, øge markedsandele samt skabe en sund og stærk forretning for både kunderne og DanCenter.

Er du erfaren inden for mejeri- eller fødevareproduktion, og kan du sikre kvaliteten af valle for Danmarks største mejerikoncern? Så bliv valleteknolog ved Danmark Protein i Videbæk, som er del af Arla Foods Ingredients.
Du bliver hovedansvarlig for at sikre kvaliteten af valle- og permeatråvarer i tæt samarbejde med produktions- og kvalitetsafdelingen, såvel som vores leverandører og du får dermed en unik mulighed for at få et bredt netværk inden for mejeriindustrien og samtidig gøre brug af din faglige viden om mejeriprodukter.
Det er afgørende, at du sikrer en kontinuerlig høj kvalitet i de råmaterialer, som vi modtager fra vores leverandører. Du befinder dig derfor ofte ude ”i marken”, hvor du har et succesfuldt samarbejde med vores leverandører i Danmark, Sverige, Tyskland og UK.


JKS søger for Vogelsang A/S i Tarm
Er du selvkørende inden for bogholderi og regnskab, og har du erfaring fra en international koncern? Brænder du for en alsidig hverdag, så har vi muligvis jobbet til dig.
For vores samarbejdspartner Vogelsang søger vi en all-round bogholder til en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
I stillingen som bogholder vil din hverdag blive meget selvstændig. Dine primære opgaver vil være opgaver relateret til lønbehandling samt finans-, kreditor- og debitorbogholderi for den danske afdeling samt for den mindre svenske afdeling. Sekundært vil der komme mange forskelligartede opgaver ind over stillingen, herunder indrapportering i IDL.
Mere specifikt skal du arbejde med:
- Kreditor- og debitorstyring, herunder opfølgning på betalinger.
- Bogføring og afstemninger af bank mm.
- Finansbogholderi.

Vi ekspanderer og har forrygende travlt, så derfor søger vi stabile, fleksible og udadvendte medarbejdere, der er servicemindede og tillidsvækkende over for kunder og andre medarbejdere.
Lastbilliftene spænder fra 45 m. op til 103 m.
Liftopgaverne spænder bredt med bl.a. vinduespolering, arbejde med skilte, opsætning og vedligehold af antenner og telemaster, arbejde på vindmøller osv. BMS råder over nogle af verdens største lastbillifte med en arbejdshøjde på 103 meter og belastning i kurv på 530 kg.
Jobbet:
- Udføre liftarbejde i henhold til maskinrapport, vurdere jobbet på stedet og pladsen
- Udfylde dagsedler og maskinrapporter
- Overholde sikkerhedsregler

Arthrex Danmark A/S, København
Arthrex er førende inden for sportsmedicin og er pioner på området for artroskopi. Siden lanceringen af de første produkter i 1981, er vores produktportefølje vokset til over 7000, herunder elektroniske apparater, implantater, traume løsninger og proteser.
Som studentermedhjælper bliver du en integreret del af Arthrex’ administrative afdeling. Afdelingen består af 5 medarbejdere og er centralt placeret på Islands Brygge. Dine opgaver kommer bl.a. til at bestå af:
- Assistere vores kontorpersonale
- Assistere vores salgsrepræsentanter
- Tage imod ordrer telefonisk
- Bestille varer fra Tyskland
- Taste ordrer i Navision.

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for GEA Process Engineering A/S i Skanderborg
Til Teknisk Service Support Dairy søger vi en løsningsorienteret og ambitiøs medarbejder med en kommerciel og teknisk baggrund, som kan supportere GEAs samarbejdspartnere og kunder. Med innovative ideer og slutbrugernes feedback bliver du et vigtigt led til virksomhedens produktudvikling, og du skal bidrage med teknisk ekspertise til en række af opgaver og projekter.
Opgaverne er specielt i forbindelse med de tilbud på service og reservedele, der tilbydes af afdelingen i Skanderborg samt praktiske driftsopgaver, herunder:
- Udarbejde tilbud for nye Dairy-projekter, herunder priskalkulationer, kontakt til leverandører, vurdering af komponenter samt teknisk dokumentation
- Deltage i projektmøder og koordinering af opgaver sammen med projektlederne
- Teknisk og kommerciel support til kolleger globalt.

Da vi forsat har forrygende travlt og gerne vil udvide vores montørafdeling, søger vi en montør til arbejde syd for Viborg, fortrinsvis i Sønderjylland og Tyskland. Der vil dog være dage, hvor der arbejdes i Viborg. Arbejdet vil i væsentlighed bestå i reparation af gyllevogn, møgspreder, slamsuger og spulermaskiner hos kunden. Vi stiller fuldt udstyret Mercedes Sprinter-servicebil til rådighed.
Der forventes følgende kompetencer:
- tale og forstå tysk
- landbrugsmaskinmekaniker eller lignende
- kunde- og serviceminded
- branchekendskab
- ordenssans

Espresso House, Kastrup
Jeg er på udkig efter en morgenfrisk deltids-Barista som får muligheden for at servere dagens allerførste kop kaffe. Vi åbner klokken 3:30 i CPH lufthavn og vi skal give alle lufthavnens gæster en god grund til at komme hjem til Danmark igen. Jeg leder efter dig, hvis du er nysgerrig og modig! Kan du nikke genkendende til det? For så er Espresso House & Baresso det helt rigtige sted for dig.
Som Barista hos os fungerer du som kaffebarens mundskænk. Ja, du læste rigtigt. Det er nemlig ikke kun konger og dronninger, der har mundskænke – det har vores gæster også. Vi har nogle af verdens bedste espressomaskiner, som hele tiden skal justeres og indstilles, ligesom kaffen løbende skal smages til. Men bare rolig, vi træner og uddanner dig til Barista og slipper dig først løs, når du er topprofessionel og passioneret kaffeelsker – du kan godt glæde dig!


Hartmanns A/S søger for Max Bögl Group
Du vil hos Max Bögl få en markant rolle på projekterne og varetage den daglige styring og koordinering af underentreprenører og leverandører i udførelsen af anlægsinstallationer og råhusentrepriserne på diverse projekter. Du vil være i tæt samarbejde med den resterende organisation og herigennem sikre, at opgaverne leveres til bygherren til den aftalte tid og i den aftalte kvalitet.
I byggeledelsen indgår løbende opfølgning på fremdrift, tidsplaner, sikkerhed, kvalitetssikring samt kontakt til og koordinering af underentreprenører i de respektive fagentrepriser.
Primære arbejds- og ansvarsområder er bl.a.:
- planlægning og koordinering med øvrige projektdeltagere bl.a. vedr. projektplan, tidsstyring etc.
- at sikre, at projekterne gennemføres optimalt mht. teknik, logistik og tidsplaner
- produktionsopfølgning og at sikre kvaliteten og sikkerheden i arbejdet.

Hartmanns A/S søger for Max Bögl Group
Max Bögl oplever i øjeblikket kraftig vækst i totalentrepriser på det sjællandske marked, hvorfor de søger at udvide deres stab med tværfaglige Projektledere med erfaring indenfor de tekniske fagområder til igangværende samt kommende projekter.
Du vil hos Max Bögl få en markant rolle på projekterne og varetage den daglige styring og koordinering af underentreprenører og leverandører i udførelsen af installationsentrepriserne og afgrænsningen af disse på projekterne. Du vil være i tæt samarbejde med den resterende organisation og herigennem sikre, at opgaverne leveres til bygherren til den aftalte tid, økonomi og kvalitet.
I projektledelsen indgår løbende opfølgning på fremdrift, tidsplaner, sikkerhed, kvalitetssikring samt kontakt til og koordinering af underentreprenører i de respektive fagentrepriser.

DLA Agro, Galten
I Galten nær Aarhus bliver du en del af økonomiafdelingen i DLA Agro, hvor du får 4 kolleger. DLA Agro er et indkøbsselskab, som udelukkende sælger engros til grovvareselskaber inden for landbruget.
I vores nye, moderne kontorfaciliteter, med en god kantineordning, bliver du en del af et stærkt team. I dagligdagen har vi en familiær stemning, og vi samarbejder på kryds og tværs. I perioder er der travlt med sæsonudsving og arbejdspukler, men vi lykkes altid sammen.
I dagligdagen bliver din rolle at aflaste os. Det gør du ved at hjælpe med økonomiske og administrative opgaver. Det indebærer:
- salgsfaktureringer ved udleveringer – vejesedler, skibsudleveringer, GHG og certificeringer
- købsfaktureringer
- bogføring af omkostningsfakturaer

Elite Rekruttering søger for Nordic Game Supply
NGS er markedsledende inden for gaming og tilbehør med stor succes i Skandinavien og Tyskland. NGS er en mellemstor og moderne virksomhed med et fantastisk team, en ung arbejdskultur og tilbyder dig en mulighed for at arbejde med verdens førende brands inden for spilbranchen. En superspændende position i et dynamisk og internationalt selskab, der giver dig masser af udfordringer og store muligheder for personlig og faglig udvikling.
Med reference til virksomhedens CEO bliver du ansvarlig for økonomistyringen. Du skal fremadrettet organisere økonomifunktionen, så den understøtter virksomheden optimalt og sikre, at opgaverne løses bedst muligt såvel kvalitativt som driftsøkonomisk.
Dine primære opgaver:
- Videreudvikle ledelsesrapporteringen
- Udarbejde BI-analyser og -rapporter
- Klargøring til regnskabsaflæggelse.

Jacobsens Bakery Ltd, Hedensted
Internationalt salg & marketing (Tyskland/andre udvalgte markeder) - med potentiale til at blive Area Export Manager
Efter gennemførelsen af et grundigt introduktions- og uddannelsesprogram for så vidt angår produkter, kapabilitet, arbejdsrutiner mv., vil du i tæt samarbejde med 2 af vore Export Managers - for Tyskland/andre udvalgte markeder - være ansvarlig for bearbejdningen af alle relevante distributionskanaler - direkte eller indirekte - gennem agenter eller distributører.
Indledningsvis vil du primært være beskæftiget med mere administrative og forberedende opgaver og vil efter en periode langsomt overtage ansvaret for enkelte kunder, distributionskanaler og endelig det fulde salgs- og budgetansvar for specifikke markedsområder.
Hovedopgaver
- Daglig support og backup til Export Managers - både internt og eksternt i forhold til kunder og partnere.
- Produkt/salgsoplæg, præsentationer og prislister.
- Budgetter.

Sund & Bælt Holding A/S, Korsør
Kan du lide at yde exceptionel kundeservice? Og ønsker du en arbejdsplads i smukke omgivelser nær Storebæltsbroen? Så er det måske dig, vi søger.
Til vores reception og kundecenter, ved Storebælts betalingsanlæg i Korsør, søger vi en erfaren, selvstændig og topmotiveret medarbejder.
Du bliver ansvarlig for den daglige drift af vores reception. Du kommer bl.a. til at modtage gæster og kunder i receptionen samt besvare telefoniske henvendelser og mails fra vores kunder. Du kommer til at indgå i et mindre team med alsidige ansvarsområder.
Overordnet bliver det din opgave at sikre, at alle der henvender sig oplever et højt niveau af kundeservice, alt imens du har fokus på produktiviteten. Det er vigtigt, at alle får en professionel og positiv vejledning, uanset hvilken kanal man henvender sig på.


Schenker A/S, Hvidovre, Kolding, Aarhus, Aalborg

Ønsker du at blive en del af en stor international virksomhed, der stiller krav til og støtter sine medarbejdere i at benytte deres fulde potentiale?
Vi har kontorer i hele Danmark, nemlig i København, Kolding, Aarhus og Aalborg – så hvor ønsker du at starte henne?
Du vil hos os få et veltilrettelagt elevforløb hvor du vil deltage i et 2-dages introduktionsforløb på kontoret i København hvor du vil lære de andre 1. års og 2. årselever at kende. Derudover vil du komme rundt i forskellige afdelinger på den lokation, hvor du er elev.
Vil du vide mere om, hvordan du starter din karriere hos os? Læs om Schenkers elevprogram her.


Speedware ApS, Sønderborg
Er du en blændende dygtig web-udvikler, og har du lyst til at blive en central del af et dynamisk team i en Gazelle-virksomhed? Så har Speedware et udfordrende og spændende job til dig.
Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor der er højt til loftet, og hvor professionalisme og humor går hånd i hånd. Du får både ansvar for egne større udviklingsopgaver samt vil indgå i et team, der sammen sørger for at alt fungerer, og hvor alle har et ansvar for at rette fejl, sikre kvalitet og lave mindre tilpasningsopgaver.
Programmeringsmæssigt er nøgleordene C#, ASP.NET MVC, JavaScript, AngularJS, Agile og Continuous Integration.

Scandinavian Packaging A/S, Borup
Til at servicere vores eksisterende kunder samt at skabe vækst hos nye kunder søger vi en intern sælger til vores salgsafdeling.
Du vil primært arbejde med skandinaviske kunder men ligeledes have leverandørkontakt med både Tyskland, Holland og Italien.
Du vil blive en del af et samlet team hos Scandinavian Packaging, der er vækstorienteret. Vi har en flad organisation, hvor der vises tillid og gives ansvar. Vi har fokus på, at det skal være sjovt og givende for alle parter.
Du kommer bl.a. til at sælge et meget bredt sortiment af emballage til alle skandinaviske producenter af kosmetik og personligt pleje produkter.