8 job matcher din søgning 8 job fundet

km fra

Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Executive assistant med øje for strategi, procesoptimering- og udvikling samt koordinering

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Gilleleje

Med direkte reference til vores produktionsdirektør indtager du en vigtig rolle, hvor du vil have fokus på at facilitere og gennemføre en lang række udviklings- og optimeringsprocesser, samtidig med at du vil have administrative opgaver for vores administrerende direktør.

Din kommende stilling vil byde på mange forskelligartede opgaver, men vi forventer at du inden for det første års tid tager ansvar for at:

  • Afdække og forstå eksisterende processer, som gør dig i stand til at udvikle og optimere.
  • Assistere vores produktionsdirektør i udviklingen af forretningens strategiske planlægning, rapportering og målsætning.
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
HR-assistenten med flair for administration og relationer

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Glostrup og Gilleleje

Vi søger dig, som elsker administrative opgaver – og forstår vigtigheden af at følge dem til dørs. Du vil få en vigtig rolle i vores afdeling, hvor du både bidrager til driften af HR-afdelingen samtidig med at du vil være involveret i udvalgte HR-projekter, som du driver i samspil med dine kolleger. Vi er en afdeling med et altoverskyggende mål om at servicere og understøtte resten af organisationen.

Som HR-assistent vil dit primære ansvar være håndtering af administrative opgaver. I HR-teamet har vi hver vores ansvarsområder, men vi arbejder som ét samlet team – det betyder derfor også, at du altid vil have faglige sparringspartnere i dine kolleger.

For at vi skal lykkes med vores udviklingsprojekter og målsætning om at skabe værdi for forretningen, er vi afhængige af dygtige medarbejdere. Og det er her, hvor du kommer ind i billedet.

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Projektlederen som sætter strøm til fremtidens ladestandere

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Glostrup og Gilleleje

Vi er lige nu på udkig efter vores næste projektleder til vores kabel- og forsyningsafdeling.

Vi leder efter dig, som kan mærke nysgerrigheden vokse, når vi fortæller, at du bidrager til den grønne omstilling og at du vil være involveret i mange mindre projekter ad gangen, fordi dit primære fokus vil være på forsyning til fremtidens ladestandere. Et forretningsområde, hvor god procesledelse er mindst lige så vigtigt som god projektledelse.

Vi har kontorer i Glostrup og Gilleleje, som du kan benytte afhængig af, hvilken lokation som passer bedst ind i din hverdag. Forvent dog en alsidig hverdag, hvor du både vil have din gang på pladserne såvel som på kontoret.

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Formand til højspændingsprojekter

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

Hos Nordkysten er vi lige nu på udkig efter en erfaren formand til spændende højspændingsprojekter. Hovedvægten af dine projekter vil være 50kV, men du vil også varetage spændende projekter inden for 30kV og 132kv. Projekterne er primært på Østsjælland og omkring Storkøbenhavn.

Som formand i vores højspændingsafdeling vil du have en koordinerende rolle, og agere bindeled mellem produktionen og vores folk på pladsen. Du vil være med i projekter helt fra starten til den endelige aflevering. Forventeligt vil du have ca. to-tre projekter kørende sideløbende.

Dine opgaver består primært af:

  • Udarbejdelse af tidsplaner i samarbejde med din entrepriseleder og/eller projektleder
  • Styring af højspændingsprojekter, hvor du er med fra de indledende faser frem til aflevering, ligesom at du er opmærksom på registrering af tillægsarbejder, som ikke er indeholdt i kontrakten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
IT-afdelingslederen som sætter retningen og driver vores digitaliseringsstrategi til næste niveau…

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Gilleleje eller Glostrup

… Samtidig med at du agerer spydspids i vores it-afdeling, hvor du har det overordnede ledelsesansvar.

Mærker du nysgerrigheden vokse, når vi fortæller, at du som it-afdelingsleder får det primære ansvar for at sikre en stabil og sikker drift, samtidig med at du aktivt deltager i at realisere vores digitaliseringsstrategi, som vi for alvor har taget hul på i 2021 (og som er et af vores tre centrale fokusområder i forretningen over de kommende tre år)? Så er det muligvis annoncen for dit næste job, du kigger på.

CAD Kompagniet A/S
Projektlederen, der trives med forretningsmæssig indflydelse og spændende vand- og forsyningsprojekter

CAD Kompagniet A/S søger for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S i Glostrup eller Gilleleje

I vand- og højspændingsafdelingen hos Nordkysten får du en fremtrædende rolle som projektleder, hvor du ikke blot bliver leder af navn, men også af gavn. Og hvad betyder det så, tænker du måske? Lad os sætte lidt flere ord på.

Du bliver drivkraft på nogle af vores spændende vandprojekter, som du styrer fra start til slut – og her er din fornemmeste opgave at styre projekterne overbevisende i mål. Du bringer dine erfaringer i spil, som spillende træner, hvor du fra start er med til at udvikle vores team og afdeling.

Vi bør i øvrigt lige nævne, at du både har mulighed for at bruge vores kontor i Gilleleje såvel som i Glostrup.

CAD Kompagniet A/S
CAD Kompagniet A/S
Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes

CAD Kompagniet A/S søger for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S i Glostrup eller Gilleleje

Sidder du i en stilling som projektleder, men har modet og erfaringen til mere? Eller har du måske allerede prøvet kræfter med rollen som projektchef, men har et stort ønske om at sætte dit eget præg på og udvikle teamet og forretningen? Så er det nu, at du skal gribe bolden og spille dig selv på banen!

Som projektchef i vores vand- og højspændingsafdeling vil du få en nøglerolle, hvor du har ansvaret for et team på fem funktionærer og 40-50 timelønnede. Du trækker i arbejdstøjet fra første arbejdsdag og har stor fokus på at lære dit team at kende, så I sammen kommer til at levere sublime projekter. Du vil få det overordnede projektansvar, ligesom at personaleledelsen også bliver en del af din stillingsbeskrivelse.

CAD Kompagniet A/S
CAD Kompagniet A/S
Afdelingslederen, som inspirerer, motiverer og leder sin afdeling til succes

CAD Kompagniet A/S søger for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S i Glostrup eller Gilleleje

Kan du forestille dig at videreudvikle og drive din egen afdeling hos en entreprenør, der allerede har projektpipelinen fyldt godt op og tilmed et netværk af spændende kunder? Så kan du sikkert mærke begejstringen helt ned i maven, når vi fortæller, at lige præcis sådan en mulighed ligger for dine fødder netop nu. Vi er nemlig på udkig efter en afdelingsleder til en nyoprettet stilling i vores vand- og højspændingsafdeling. Der vil være mulighed for at benytte vores kontor i Glostrup eller Gilleleje.

Med reference til vores divisionschef, Anders M. Holmstrøm, bliver din fornemmeste opgave at stå i spidsen for det hold, som arbejder for afdelingens største kunde (læs: vandforsyningsselskab).

CAD Kompagniet A/S