159 jobannoncer matcher din søgning 159 jobannoncer fundet

Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?

Det Faglige Hus

Vi søger en vejleder til vores afdeling i Aalborg

Aalborg SV

Er du god til at vejlede, og er du nysgerrig på dine medmennesker, så er du måske den administrative kollega, vi søger til et fuldtidsjob i vores afdeling i Aalborg.

Den ene halvdel af jobbet består i at mødes med vores medlemmer, hvor du skal sikre, at de opfylder reglerne for at få dagpenge og være med til at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Den anden halvdel af jobbet består af administrative opgaver, og det er her, at din evne til at strukturere dit arbejde og sætte dig ind i regler er en vigtig egenskab.

Det Faglige Hus
Frederiksberg Kommune

Socialrådgiver til Ungecenter Frederiksberg - det specialiserede voksenområde - vikariat

Frederiksberg

Til dækning af resterende barselsperiode søger vi en dygtig og engageret sagsbehandler, der vil være med til at hjælpe de udsatte unge mellem 18-30 år på Frederiksberg. Vikariatet er til tiltrædelse hurtigst muligt og løber frem til 31. december 2024.

Vi kan tilbyde dig et fagligt miljø med gode tværfaglige sparringsmuligheder og samarbejdspartnere, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt og kan være med til at sætte den faglige retning og implementere nye kvalitetsløftende tiltag.

Esbjerg Kommune

Sygedagpenge & Sociale Ydelser søger en sagsbehandler/ socialrådgiver/ergoterapeut

Esbjerg

Stillingen er på 37 timer fra den 15. juli 2024.

Vi kan tilbyde et fagligt spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling og uddannelse. Fleksibel arbejdstid, herunder tilbud om hjemmearbejde.

Arbejdsområde:

  • Bilstøtte efter servicelovens § 114
  • Merudgiftsydelser efter serviceloven § 100
  • Diverse kørselsordninger
Holbæk Kommune

Koordinerende sagsbehandler

Holbæk

Vil du være med til at få så mange borgere som muligt hjulpet videre i job? Vil du hjælpe virksomhederne med at få den nødvendige arbejdskraft?

Dine centrale opgaver bliver at arbejde med udvikling af arbejdsevnen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb. Du skal sikre, at vores borgere med komplekse problematikker finder deres vej til job – også når der er bump på vejen.

Vi tilbyder høj grad af medindflydelse og en selvstændig tilrettelæggelse af dine opgaver, flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Fredensborg Kommune

Socialrådgiver/socialformidler til Ungeteamet i Den kommunale Ungeindsats

Kokkedal

Ungeindsatsen i Fredensborg Kommune er etableret i en afdeling, der arbejder og koordinerer den unges vej på tværs af lovgivninger og fagområder. Vil du være med?

Stillingen er en myndighedsfunktion, og du vil skulle arbejde med at bevilge støtte efter Lov om social service og etablering af uddannelses- og beskæftigelsesfremmende aktiviteter i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats til unge i udsatte positioner, som har særlige behov, og som ikke har fået fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder bl.a. et spændende og udfordrende arbejdsområde samt en arbejdsplads, som du kan få mulighed for at forme i et fællesskab med dine kollegaer og ledelsen

Grønlands Selvstyre

Behandler til Allorfik Avannaa i Ilulissat

Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel. Hvis du ikke er uddannet inden for området, sørger Allorfik for din uddannelse.

Allorfik Avannaa tilbyder borgere i Avannaata Kommunia behandling mod alkohol-, hash- samt spilafhængighed, og der kan derfor forekomme rejser i bygderne, forebyggende opgaver, samt være med forebyggelse i byen i samarbejde med kommunen på projekter.

Grønlands Selvstyre
Hillerød Kommune

Mentor til FGU Nordsjælland - barselsvikariat

Frederiksværk

Nu har du chancen, hvis du brænder for at støtte sårbare unge i deres skolegang?

FGU-Nordsjælland har udviklet et nyt og spændende inklusionsforløb for sårbare unge mellem 15-25 år, og vi søger derfor en kompetent mentor til at støtte op om de unges sociale og faglige deltagelse i klassen.

En stor del af mentors hverdag vil bestå i at deltage i undervisningen sammen med de unge, afholde motiverende samtaler når behovet opstår og i planlagte tidsrum, samarbejde med lærerne på forløbet, samt stå for netværksmøder med fagpersoner i den unges liv uden for skolen.

Frederikssund Kommune

Familiebehandler til Udførerområdet

Jægerspris

Vil du være en del af en ambitiøs afdeling med høj faglighed og fantastiske kollegaer? Så skynd dig at søge en sjældent udbudt stilling som familiebehandler på børneområdet 37 timer om ugen.

I Børneteamet arbejder vi primært med familiebehandling, samværsopgaver og rådgivning og vejledning samt afholder gruppeforløb – alt sammen i forhold til sårbare børn mellem 0-12 år og deres familier.

Vi arbejder bl.a. ud fra en narrativ og systemisk tilgang og metode og anvender neuroaffektiv udviklingspsykologi som teoretisk fundament og landkort til at navigere og målrette indsatsen til familien – dette sammenholdt med mentaliseringsbaserede tilgange.

Greve Kommune

Socialrådgiver eller socialformidler til almenområdet

Greve

Familierådgivningen består af 35 Familierådgivere, der alle arbejder med sårbare børn og unge i alderen 0-18 år (23 år) med udgangspunkt i Barnets Lov.

Primære arbejdsopgaver:

  • Råd og vejledning
  • Inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af afdækning og børnefaglige undersøgelser

Familierådgivningen vægter den sociale trivsel blandt medarbejderne højt. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsdage én dag ugentligt.

Greve Kommune
Greve Kommune

Visitationen i Greve Kommune søger barselsvikar på 37 timer (Genopslag)

I Visitationen arbejder vi primært med vurdering og Screening af de underretninger vi modtager, hvor vi inddrager børn/unge og partshører for vurdering af støttebehov.

Familierådgivningen vægter den sociale trivsel blandt medarbejderne højt. Derfor værner vi om, at faglig udvikling går hånd i hånd med det gode kollegiale fællesskab, hvor der også er plads til at grine og have det sjovt.

Greve Kommune
Faxe Kommune

Rusmiddelbehandler til Faxe Rusmiddelcenter

Vi er et tværfagligt behandlingshus med i alt 9 ansatte, hvoraf to varetager ungebehandlingen. Vi varetager ambulant behandling af borgere med stof- og eller alkoholproblemer samt medicinsk behandling. Herudover varetager vi behandling af unge under 18 år og anonym stofmisbrugsbehandling samt pårørendebehandling.

Dine primære opgaver:

  • Rådgivning og behandling af voksne med rusmiddelproblematikker, familier og pårørende - såvel individuelt som i grupper.
  • Vi lægger særlig vægt på at du ønsker at arbejde med den brede målgruppe, arbejde såvel selvstændigt, som i samarbejde med kolleger.
Gem
Røde Kors

Leder til Røde Kors’ nye omsorgscenter for syge hjemløse i Aalborg

Aalborg SØ

Vi har fået mulighed for at åbne et omsorgscenter for syge hjemløse i Region Nordjylland i sept. 2024. Vi har derfor brug for dig, der vil stå i spidsen for etablering af centret og derefter sikre en god stabil drift.

Du skal have lyst til at være et sted, hvor vi strækker os langt for at hjælpe borgerne, tænker kreativt om løsningerne og arbejder tæt sammen i teamet for at få skabt det bedste sted for de hjemløse.

Københavns Kommune

Erfaren afdelingsleder til botilbuddet Robertshøj for borgere med handicap

København S

Kan du skabe følgeskab gennem medinddragelse, og arbejder du struktureret i løsning af dine opgaver? Så har vi 30 livsglade borgere, 30 dygtige medarbejdere og et godt lederteam, som venter på dig.

Vores mission er at skabe et godt og bæredygtigt bosted for borgerne på Robertshøj. Det betyder et sted, hvor der er rart at være, hvor man inspireres og motiveres, og hvor man føler, at man vokser som menneske – uanset om Robertshøj er ens hjem eller arbejdsplads.

Dyssegården

Socialrådgiver

Kokkedal

Er du socialrådgiver, og har du lyst til at være med til at bidrage til, at psykisk sårbare børn og unge opnår de bedste muligheder for udvikling, så har vi måske jobbet til dig.

Se video om Dyssegården som arbejdsplads

Vores målgruppe er børn og unge samt unge voksne, som er normaltbegavede med psykiatriske problemstillinger og psykotiske symptomer.

Du får det overordnede og daglige ansvar for kontakten til de unges hjemkommune og øvrige eksterne samarbejdspartnere (myndighedsrådgivere, familieplejekonsulenter, PPR samt uu-vejledning mv.).

Dyssegården
Kirkens Korshær

Medarbejder til socialt træ- og cykelværksted

Århus C

Har du en socialfaglig baggrund, og kan du lide at arbejde med træ eller cykler? Kunne du tænke dig at arbejde med unge udsatte i et stort hus med mange medarbejdere og brugere?

Gennem relationsarbejde og højt til loftet hjælper vi unge udsatte med at finde et nyt og fast ståsted i tilværelsen, samt muligheder og overgange til et almindeligt ungdomsliv.

Vi kan tilbyde et job med mening, der kræver selvstændighed og lyst til at tage ansvar. Der er rig mulighed for at afprøve nye idéer og tiltag i hverdagen, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Fredensborg Kommune

Borgerrådgiver

Kokkedal

Vi tilbyder en udfordrende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for kommunens borgere.

Stillingen er deltid, 17-20 timer om ugen. Borgerrådgivningen er en selvstændig enhed. Derfor vil du referere og rapportere direkte til byrådet.

Din primære opgave er at være borgernes vejleder, rådgiver og stemme og sikre, at der ydes god og korrekt service over for borgerne. Samtidig skal du rådgive, undervise og vejlede kommunens medarbejdere og ledere for herigennem at udvikle og forbedre borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Du skal rapportere til byrådet og rådgive det om de overordnede linjer.

Måløvgård

Daglig leder til botilbuddet Måløvgård

Måløv

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker og for at have en central rolle i et tværfagligt team af engagerede fagpersoner?

På Måløvgård bliver du en del af en unik arbejdsplads præget af en omsorgsfuld og nærværende kultur, hvor traditioner og fællesskab er i fokus.

Som daglig leder vil du være ansvarlig for at sikre en rød tråd i vores dagligdag og sikre, at der er sammenhæng mellem den strategiske og faglige retning og praksis i behandlingsarbejdet med vores beboere.

Måløvgård
Hillerød Kommune

Socialfaglig medarbejder til socialpsykiatrien

Hillerød

På Trollesbro søger vi en støttekontaktperson (SKP) til vores team Tjekpunkt. Hvis du foretrækker en arbejdsdag med masser af borgerkontakt og frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver, har vi en attraktiv stilling til dig.

Vi tilbyder bl.a.

  • Et stort arbejdsfællesskab med gode muligheder for tværgående samarbejde og sparring
  • Et rummeligt og livsbekræftende miljø, hvor vi værner om retten til at være menneske med hver vores særlige forudsætninger – samtidig med, at vi alle stempler ind i et mind-set om, at vi ”løfter i flok”
  • Et afvekslende arbejde med stor indflydelse på opgaveløsningen og din arbejdsdag
Charlottenlund Krisecenter

Erfaren socialrådgiver søges til Charlottenlund Krisecenter

Charlottenlund

Vi søger en socialrådgiver, som har lyst til og evner at arbejde på det voldsfaglige område, som kontaktperson for kvinder og mødre udsat for vold i nære relationer.

Vi tilbyder på vores krisecenter ophold til kvinder og børn efter Servicelovens § 109. Vores opgave er at give støtte, omsorg, skabe sikkerhed og tryghed omkring akut voldsramte kvinder og børn, for på sigt at hjælpe dem videre til et liv uden vold.

Esbjerg Kommune

3 beskæftigelsesrådgivere til Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring, sygedagpengeopfølgning

Som beskæftigelsesrådgiver i sektion 2 vil du komme til at arbejde med sygemeldte borgere, som er sygemeldte fra deres arbejde eller fra deres a-kasse. Opgaven består primært i at afholde opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere for at understøtte dem i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, som du har mulighed for selv at være med til at præge. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt engagerede og kompetente kollegaer.

Har du et Jobindex CV?

Jobindex matcher CV'er med virksomhedernes ledige stilinger.

Opret CV