Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
6 jobannoncer matcher din søgning 6 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
COO
Palsgaard Spær er en førende producent inden for træindustrien, specialiseret i udvikling og produktion af spær og simple elementer. Til at sikre virksomhedens fortsatte udvikling med fokus på effektivisering af hele supply chain søges en ny COO.
Din hovedopgave bliver at sikre en løbende optimering og effektivisering af produktionen. Du har fokus på implementering af LEAN-principper, på opsætning af de rette KPI’er samt på videreudvikling i brugen af data. Med en inddragende ledelsesstil løfter du dine mellemledere og skaber en organisation, der arbejder sammen på tværs.
Administrerende direktør
Er du forretningsorienteret? Er du leder med et stærkt fokus, en god driftsøkonomisk forståelse og kan du skabe synlighed i markedet? Er du energisk og vedholdende? Har du drive og godt humør?
Du vil indtage en afgørende rolle i virksomhedens udvikling, med det overordnede ansvar for at sikre de økonomiske resultater og udvide Ishøj Hegns position på markedet. Det er afgørende at du kan lede, motivere, udvikle og styre både virksomheden og dens medarbejdere.
Du får stor indflydelse i en familieejet virksomhed med dygtige medarbejdere, sunde værdier og spændende udviklingsmuligheder.
Direktør, Region Nord
Du leder en organisation på flere end 500 medarbejdere fordelt på otte lokationer i Midt-, Øst- og Nordjylland. Din opgave er – i samarbejde med din ledergruppe – at sikre den fortsatte udvikling af regionen. Serviceområdet er et strategisk indsatsområde for Bravida.
Som regionsdirektør har du mulighed for at præge dit forretningsområde og for at udfolde dit lederskab i samarbejde med teamet. Der er et markant selvstændigt ledelsesansvar, og der er et godt råderum inden for koncernens rammer.
COO - M&A
Clearwater International (CWI) er vokset markant de seneste år og søger derfor en kapacitet, som får ansvaret for alle interne områder, der ikke kan henføres direkte til M&A-projekterne.
Der er tale om en bred og alsidig stilling, hvor du bliver ansvarlig for områderne marketing, HR, IT, Facility Management, internationale aktiviteter via partnerne i udlandet m.m.
Du får et ledelsesansvar for organisationens administrations-, support- og marketingafdeling bestående af fem medarbejdere.
CEO - med globalt salgsansvar
Er du velbevandret i FMCG og ønsker at sidde for bordenden i en succesfuld mindre virksomhed og samtidig have salgsdirektør-kasketten på, så kunne dette være noget for dig.
Som led i et generationsskifte søger BACKIIBASICS en CEO, som kan tage over efter de nuværende to stiftere og ejere, som ønsker at udtræde af den daglige ledelse og indgå i et Advisory Board med fortsatte opgaver i salg og samarbejdet med leverandørerne.
Du kommer til at stå i spidsen for en kreativ og unik mindre virksomhed, som i samarbejde med de største detailkæder i verden udvikler og fremstiller konfektureprodukter til et voksende marked inden for private label brands (PLB).
CEO
Dansk Auto Logik er suverænt Danmarks største udbyder af autotransport, og da den nuværende CEO går på pension, skal der findes en ny, som kan fortsætte den flotte udvikling og fastholde fokus på medarbejdernes trivsel og kundernes tilfredshed.
Som en meget synlig leder skal du inddrage, motivere og inspirere dine ledere og medarbejdere, så den gode, attraktive arbejdsplads fastholdes, ligesom du skal holde fingeren på pulsen i markedet og udnytte åbningerne, hvis noget skal korrigeres og udvikles.
Til gengæld får du en organisation, der med mange års erfaring rummer stor kapacitet såvel som stabilitet.