Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
161 jobannoncer matcher din søgning 161 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
Ny kollega til kontraktstyring (contract manager)
Du bliver en del af et lille specialiseret team på fem medarbejdere, der arbejder med kontrakt- og leverandørstyring, informationssikkerhed og GDPR. Teamet er blandt andet ansvarlige for at rådgive om indkøb, kontraktstyring og gennemføre EU-udbud.
Vi er i gang med at implementere en ny model for kontrakt- og leverandørstyring, hvor du skal være med til at etablere en struktureret og balanceret tilgang til kontraktstyring.
I denne rolle er du specialist i kontakt- og leverandørstyring, og du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer gennem kurser og nye opgaver.
Business Controller med flair for data
Billund Vand & Energi A/S er en forsyningsvirksomhed i en spændende udvikling. Vi søger derfor en dygtig og nysgerrig kollega med flair for økonomi og data i nyoprettet stilling som business controller.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at omsætte nuværende og kommende lovgivning til best practice og sund fornuft, så vi kan bevare en bæredygtig økonomi. Konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:
- optimering og indberetning til de økonomiske rammer og benchmark
- vedligehold af koncerninterne aftaler
- grave data frem, kvalitetssikre og sammensætte dem, så de kan skabe overblik og beslutnings-grundlag
- være med til at udvikle vores ledelses- og ESG-rapportering
Interconnect & Settlement Teamleder, Finance
Har du en juridisk/økonomisk baggrund og erfaring med teamledelse? Vil du undersøge telefonitrafik og lave beregninger, der sikrer bedre aftaler mellem de teleoperatører vores kunder kommunikerer med?
Teleoperatører indgår aftaler om, at deres netværk forbindes, så der kan sendes trafik direkte mellem operatørernes kunder. Operatørerne opkræver betaling fra hinanden for den trafik, der udveksles. Jobbet indebærer, at du skal kigge på trafikken, der udveksles mellem teleselskaberne.
GDPR-medarbejder
Drømmer du om at være med til at forme fremtidens datasikkerhed i Hørsholm Kommune?
I TeamIT søger vi en engageret og initiativrig GDPR-koordinator til at arbejde tæt sammen med vores nuværende specialist. Sammen vil I være frontløbere i at implementere GDPR-bedste praksis og skabe bevidsthed om vigtigheden af databeskyttelse på tværs af organisationen.
Bliv en del af et inkluderende og fagligt udfordrende miljø, hvor din indsats gør en reel forskel.
Erfaren advokat/jurist til Dansk Erhverv – ansættelsesret og overenskomstforhandling
Vil du være en del af holdet på et af landets største og førende specialistkontorer inden for arbejds- og ansættelsesret?
Du kommer til at servicere vores medlemsvirksomheder inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område.
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer.
Ankechefer til social- og arbejdsskadeområdet
Har du erfaring med ledelse af juridiske medarbejdere og interesse for social- eller arbejdsskadeområdet? Og kan du skabe resultater i driften og gode samarbejder med vores interessenter?
I stillingen som ankechef vil du få mulighed for at videreudvikle dit lederskab og være med til at løfte en afgørende samfundsopgave. Du får en spændende og varieret hverdag med kontaktflader til både stat, kommuner og andre styrelser.
Du får også mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen i en stor organisation, hvor vi hele tiden arbejder på at blive bedre.
Er du en af vores nye udbuds- og entreprisejurister? Bygningsstyrelsen søger fagligt stærke jurister til vores kontorer i Skanderborg og København
Hos Bygningsstyrelsen har du mulighed for at gøre karriere i en styrelse med ansvar for at skabe moderne, funktionelle og omkostningseffektive rammer til statslige institutioner i hele landet.
Du vil blive en del af enheden Udbud og Kontrakter i Center for Byggeri, der bl.a. varetager udbudsret, entrepriseret, forsikringsret, løbende kontrakthåndtering samt understøttende projektledelse af styrelsens byggeprojekter. Udbud og Kontrakter varetager også IT-kontraktområdet, GDPR samt forvaltningsret.
Borgerrådgiver
Vi tilbyder en udfordrende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for kommunens borgere.
Stillingen er deltid, 17-20 timer om ugen. Borgerrådgivningen er en selvstændig enhed. Derfor vil du referere og rapportere direkte til byrådet.
Din primære opgave er at være borgernes vejleder, rådgiver og stemme og sikre, at der ydes god og korrekt service over for borgerne. Samtidig skal du rådgive, undervise og vejlede kommunens medarbejdere og ledere for herigennem at udvikle og forbedre borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Du skal rapportere til byrådet og rådgive det om de overordnede linjer.
Erfaren advokat til Lind Advokataktieselskabs afdeling for entreprise- og erhvervslejeret
Hos Lind bliver du en del af en advokatvirksomhed med ca. 45 ansatte, hvor alle kender hinanden. Vi prioriterer, at vores medarbejdere glæder sig til at gå på arbejde og altid ser frem til at være en del af holdet.
Vi mener, at et godt socialt miljø, der går hånd i hånd med et højt fagligt niveau og en sund balance i arbejdslivet, giver gladere og dygtigere medarbejdere.
Vi søger en kollega, der deler disse værdier og vores passion for jura, og som samtidig er klar til at levere en høj faglig og dedikeret service til vores klienter.
Sagsbehandlere til kontrol af udbytterefusion
Vil du arbejde i Danmarks største styrelse, hvor vi har fleksible arbejdsforhold og god balance mellem arbejde og fritid?
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af kontrol af refusionsanmodninger, hvor du får brug for din skarpe sans for detaljerne.
Jeg er glad for at arbejde i teamet, hvor vi løfter vores opgaver i flok både fagligt og socialt. Den kollegiale oplæring og sparring er i top, og alle spørgsmål er velkomne, uanset hvor lang tid man har været her.
Sagsbehandler med falkeblik for det juridiske og en skarp næse for tal?
I Gældsstyrelsen har vi flere specialiserede fagområder i forbindelse med inddrivelse af gæld på bobehandlingsområdet. Betalingsplacering er ét af dem, og vi har travlt. Derfor søger vi en ny kollega til at hjælpe os.
Opgaverne er centrereret omkring betalingsplacering. Det betyder, at du primært vil skulle håndtere særlige indbetalinger på tværs af bobehandlingsområdet, som fx konkurs, eftergivelse og gældssanering, og sikre at disse placeres korrekt og lovligt i forhold til gældende lovgivning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets Afdeling for Socialpolitik søger ambitiøse fuldmægtige
I Social-, Bolig- og Ældreministeriets Kontor for Udsatte Børn og Kontor for Handicap søger vi skarpe og ambitiøse kollegaer, der ønsker at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare borgere i vores velfærdssamfund.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af din profil, men du vil blandt andet kunne komme til at arbejde med udarbejdelse af policy-oplæg. Det kan fx være arbejdet med en specialeplan på det højt specialiserede socialområde, sikre hurtigere adgang til hjælp, implementering af Børnene Først, eller initiativer til at sikre en mere værdig indsats til de mest udsatte med komplekse problemer.
Strategisk og retningssættende chef til DR Jura
Den juridiske afdeling i DR består af 11 jurister og to studentermedhjælpere. Afdelingen præges af høj faglig ekspertise indenfor de forskellige, relevante juridiske fagområder.
Det er en afdeling, som ønsker sig en stærk ledelsesprofil, der bedriver strategisk ledelse, og som hviler tilstrækkeligt i egen faglighed og derfor på bedste vis understøtter og sætter dygtige og selvkørende jurister fri – uden at slippe den fælles retning og følelsen af faglig stolthed og samhørighed.
Medarbejder til dødsbobehandling, fondsadministration og bogholderi
Du kommer særligt til at beskæftige dig med dødsboer og fonde samt hjælpe vores advokatbogholderi i den faste bogholders ferie.
Vi forventer, at du er fagligt dygtig, glad, en holdspiller og at du kan arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med både dødsbobehandling og fondsadministration, men har du alene erfaring med et af disse områder, vil vi hjælpe dig med kurser og intern undervisning.
Vi har masser at lave, men vi bestræber os på, at stemningen midt i travlheden er hyggelig med mange sociale aktiviteter.
Strategiske udbudskonsulenter til PET
Kan du lide at udarbejde og indgå unikke kontrakter? Kan du lide at gennemføre dine egne forhandlinger? Har du lyst til at være en del af en fantastisk organisation?
Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde med udarbejdelse, indgåelse og forhandling af kontrakter med både danske og udenlandske leverandører indenfor IT-området. Du vil blive en del af et team, hvor hver dag indeholder nye opgaver, der ofte skal løses i tæt samarbejde med resten af huset. Du bliver en integreret del af teamet og får hurtigt ansvar for din egen portefølje af opgaver.
Personalejuridisk konsulent
Leder du efter en arbejdsplads i udvikling? Har du interesse for personalejura og er du skarp til forhandlinger og relationer?
Du vil komme ind i en afdeling, som er midt i en forandringsproces. Du skal derfor have lyst til at være en del af en afdeling i udvikling, hvor der ikke er noget ”plejer”, men hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger og arbejdsgange.
Som personalejuridisk konsulent vil du blive primær kontaktperson for et antal ledere i organisationen, som du skal understøtte og rådgive om personalejuridiske forhold.
Vil du være med til sikre, at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes?
Vores opgave er at sørge for, at danske virksomheders internationale samhandel ikke sker på bekostning af vigtige sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn. En central del af dette arbejde er, at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes. Hvis du har lyst til at arbejde både nationalt og internationalt med denne dagsorden, så er du måske vores nye kollega.
Fra ”Det Hemmelige Rum” på Langelinie Allé arbejder vi i Team Global Handel og Sikkerhed med eksportkontrol og sanktioner overfor 3. lande. Vi er med hele vejen fra afdækning af interesser i Danmark til forhandlingerne i internationale fora samt den efterfølgende implementering.
Faglig koordinator til departementets juridiske kontor
I Jura har vi ansvaret for den juridiske rådgivning af ministeren og departementet, og vi rådgiver på et bredt juridisk felt med fokus på det offentligretlige område. Samtidig er vi ministeriets lovkontor, som udarbejder alle lovforslag på ministerområdet.
Du skal primært have fokus på området for SU og andre støtteordninger. Der er tale om et væsentligt område med stor politisk bevågenhed, hvor der ofte kører mange sager på samme tid.
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kolleger, hvor du får gode udviklingsmuligheder, gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Medarbejdere til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Bitcoin, blockchain, decentral finans og stablecoins fylder i stigende grad i diskussionen om fremtidens finansielle markeder. Vil du fordybe dig i disse koncepter og spille en afgørende rolle i at udvikle og drive tilsynet med et spændende og dynamisk område? Og vil du også bidrage til tilsynet med betalingstjenester?
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads.
Advokatfuldmægtig eller advokat søges
Vi søger en ansvarsfuld advokat eller advokatfuldmægtig til vores team i Nykøbing F. eller Vordingborg.
Vi yder rådgivning inden for de fleste sagsområder og håndterer sager for både private- og erhvervsklienter.
Brænder du for at løse og udføre juridiske opgaver, og har du lyst til at blive en del af vores team, så kan du blive vores kommende kollega. Vi tilbyder dygtige kollegaer, som bakker dig op, samt sund balance mellem arbejds- og privatliv.