Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal
Nykøbing F eller Vordingborg

Advokatfuldmægtig eller advokat søges

Hos Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal søger vi en advokatfuldmægtig eller advokat til vores kontor i Nykøbing F og/eller Vordingborg.

Brænder du for at løse og udføre juridiske opgaver, og har du lyst til at blive en del af vores team, så kan du blive vores kommende kollega.

Vi søger en dygtig, positiv, struktureret og selvstændig advokatfuldmægtig eller advokat. Du er udadvendt, løsningsorienteret og har lyst til at yde dit bedste over for klienten. Du skal være i stand til at skabe tillid til klienten og løse enhver opgave med klientens behov i fokus. Du skal turde at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller.

Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, vil vi se frem til at høre fra dig.

Vi tilbyder:

  1. En spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at løse og håndtere egne sager fra dag ét.
  2. Varierende arbejdsopgaver, herunder bl.a. førelse af egne retssager.
  3. Dygtige kollegaer, som bakker dig op.
  4. Sund balance mellem arbejds- og privatliv.
  5. Adgang til faglig sparring.

Hos Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal er vi i alt 35 medarbejdere, og vi har kontorer i Nykøbing Falster, Vordingborg og Stege.

Vi yder rådgivning inden for de fleste sagsområder og håndterer sager for både private- og erhvervsklienter.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse efter sommerferien. Vi vil afholde samtaler løbende.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales nærmere.

For nærmere oplysning om stillingen, kontakt advokat Louise Juul, LJ@bbfadvokater.dk , eller advokat Kenneth Berg, KB@bbfadvokater.dk , tlf. 8877 8877.

Ansøgning vedlagt CV modtages senest den 1. juni 2024 til advokat Louise Juul på mail LJ@bbfadvokater.dk

Du kan læse mere om os her.

Vi glæder os til at høre fra dig!