Regnbueskolen i Hammel søger en vikar som køkkenleder fra 5. januar til 25. juni 2027
Oversigt
Vil du være med til at sætte smag på hverdagen på Regnbueskolen?
Regnbueskolen i Hammel søger en vikar som køkkenleder fra 5. januar til 25. juni 2027
Køkkenet er hjertet på Regnbueskolen. Det er her, duften af nybagt brød breder sig, hvor dagens måltid bliver til, og hvor både børn og voksne kommer forbi i løbet af dagen. Vores nuværende køkkenleder skal desværre sygemeldes i foråret 2027, og derfor søger vi en engageret og selvstændig vikar, der har lyst til at tage ansvaret for køkkenet og blive en del af vores fællesskab.
Som køkkenleder får du en alsidig hverdag, hvor du både skal kunne lide at lave mad, skabe struktur og være i kontakt med mange forskellige mennesker.
Du skal trives med, at køkkenet er et levende sted, hvor børn, forældre og kollegaer kigger forbi. Der kan være mange bolde i luften, og du skal kunne bevare overblikket og det gode humør, også når der sker noget uventet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: Morgenåbning i skolens SFO, bagning af brød, tilberedning af mad til skolens elever og ansatte, planlægning af madplaner, samarbejde med kollegaer og elever samt rengøring og vedligeholdelse af køkkenet.
Regnbueskolen er en friskole i Favrskov Kommune med 148 elever fra 0.-9. klasse og 24 ansatte. Vi er en skole, hvor fællesskab og samarbejde betyder meget. Vi tilbyder dig en hverdag sammen med søde og nysgerrige børn, dygtige og engagerede kollegaer og en forældrekreds, der aktivt har valgt vores skole til.
Praktiske oplysninger:
Stilling: Fuldtidsvikarstilling som køkkenleder
Ansættelsesperiode: 5. januar – 25. juni 2027
Arbejdstid: Kl. 6.45 – ca. 14.15 hver dag
Inden du sender din ansøgning: Kontakt skoleleder Flemming G. Sørensen på 51626145
Ansøgningsfrist: Mandag d. 30. november 2026
Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 2. december 2026
Ansøgningen sendes til: Flem1127@frifavrskov.dk – Overskrift: Vikar som køkkenleder
Vi glæder os til at høre fra dig!