Ledelsessekretær til Kirurgisk Områdeledelse
I Kirurgisk Områdeledelse søger vi en engageret ledelsessekretær, der kan understøtte vores daglige drift og strategiske arbejde. Du bliver en central nøgleperson i området, hvor du refererer direkte til den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil desuden tælle afdelingslederne på vores fem afdelinger, en AC-fuldmægtig, kræftkoordinatoren samt de specialeansvarlige overlæger.
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse D. 1. december 2026 eller efter aftale.
Primære arbejdsopgaver
Du får en alsidig og ansvarsfuld rolle, hvor opgaverne fordeler sig på:
- Administrative opgaver og ledelsesstøtte
- Økonomiske opgaver og controlling
- Personaletekniske opgaver
- Datahåndtering og ad hoc-opgaver
Din profil
Vi søger en kollega med en relevant administrativ eller kontorfaglig baggrund kombineret med solid erfaring fra en lignende supportfunktion – gerne inden for sundhedsvæsenet.
Vi forestiller os at du:
- Er Excel-bruger på master niveau
- Har flair og interesse for digitale systemer
- Arbejder analytisk, struktureret og har en skarp talforståelse.
- Er serviceminded, fleksibel og trives med en bred kontaktflade på tværs af faggrupper.
- Har gode kommunikationsevner og formulerer dig professionelt i skrift og tale.
Vi tilbyder
En central og selvstændig stilling i et tværfagligt miljø med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Du vil få stor indflydelse på planlægningen af dine egne opgaver og mulighed for at sætte dit eget præg på de administrative arbejdsgange.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 24. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Maja Frederiksen på tlf. +299 562568 eller på e-mail: MAFR@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex