Nærum Privatskole søger en engageret lærer med tiltrædelse snarest muligt og stor indflydelse på stillingens indhold

Oversigt

Nærum Privatskole; lille skole, store muligheder – dit næste lærerjob?

Drømmer du om frihed, tætte relationer og mulighed for at forme dit eget arbejdsliv? Så er det måske dig, vi søger!

Nærum Privatskole søger en engageret lærer med tiltrædelse snarest muligt og stor indflydelse på stillingens indhold.

Vi søger som udgangspunkt en uddannet lærer med stærke undervisningskompetencer i dansk og engelsk, evt. tysk. Har du en anden relevant pædagogisk baggrund og undervisningserfaring, er du velkommen til at søge. Har du derudover uddannelse, erfaring eller undervisningskompetencer inden for andre fag, ser vi det som et plus.

En lille skole med store ambitioner

Vi har ca. 50 elever fra 0. til 9. klasse og seks engagerede lærere. Skolen ligger med egen låge ud til Jægersborg Hegn, og udeskole er en vigtig del af vores identitet. Vi prioriterer nærvær, faglighed, trivsel og et stærkt fællesskab, hvor der er tid til det enkelte barn.

Vi søger dig, der

  • brænder for dine fag og for at gøre en forskel for børn.
  • ser det enkelte barn og bidrager til trivsel og tryghed.
  • har lyst til at bruge natur og bevægelse i undervisningen.
  • trives med frihed under ansvar og godt kollegialt samarbejde.

Frihed til at tænke selv – plads til forskellighed

Nærum Privatskole har rødder i Adventistkirken, men vores ansatte, elever og familier har mange forskellige baggrunde og livssyn. Hos os er der frihed til at tænke selv, stille spørgsmål og have sine egne holdninger.

Det vigtigste for os er ikke, hvad vi tror på, men hvordan vi møder hinanden, og hvordan vi sammen skaber en skole med plads til alle.

Vi tilbyder

  • Små klasser med plads til nærvær og fordybelse.
  • Et lille, tæt kollegium, hvor vi hjælper hinanden og deler idéer.
  • Engagerede forældre, der bakker op om skolen.
  • Frihed til at tilrettelægge din undervisning.
  • Ingen tilstedeværelsespligt efter undervisningens ophør (med mulighed for forberedelse hjemme og som udgangspunkt uden mellemtimer).
  • Vores ugentlige personalemøder lægger fast torsdag morgen.
  • Jægersborg Hegn som udvidet klasselokale.

Praktisk information

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Spørgsmål: Kontakt skoleleder Nina Klokkervoll på 45 58 77 43.

Ansøgning: Send ansøgning og CV til np@naerum-privatskole.dk senest 15. november. Vi holder samtaler løbende.

Du er meget velkommen til at besøge skolen.

Læs mere på naerum-privatskole.dk.

Her får du ikke bare et job – du får mulighed for at forme det. Vi har rammerne og mulighederne, og du kommer med dine idéer, interesser og faglige styrker. Sammen kan vi skabe en stilling, der giver mening, udvikling og arbejdsglæde.

Nærum Privatskole · Concordiavej 18 · 2850 Nærum · naerum-privatskole.dk