Nærum Privatskole søger tysklærer til seks lektioner om ugen snarest muligt

Oversigt

Nærum Privatskole søger tysklærer til seks lektioner om ugen snarest muligt

Vi søger en fagligt dygtig og engageret lærer, som kan undervise i:

Tysk i en samlæst 5.-6. klasse og tysk i en samlæst 7.-8.-9. klasse. I alt seks lektioner om ugen, som lige nu ligger om mandagen fra kl. 8.00 til 13.40.

Som medarbejder på Nærum Privatskole har du stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og arbejdsplads, og vi tilbyder dig at være en del af et godt fællesskab, hvor vi har høje ambitioner om at skabe en rigtig god skole. Som ansat på Nærum Privatskole har du ikke tilstedeværelsespligt på skolen efter undervisningens ophør.

Vi er en velfungerende, lille kristen friskole med 50 elever og 6 engagerede lærere, beliggende i naturskønne omgivelser med egen låge til Jægersborg Hegn.

Vi har fokus på høj faglighed, fællesskab og trivsel. Skolens hverdag og pædagogiske linje bygger på anerkendelse, ansvarlighed og gensidig respekt.

Din profil:

  • Lyst til friskolelivet med engagement i et stærkt fællesskab
  • Interesse for at inddrage bevægelse og udendørs undervisning i din planlægning af en varieret skoledag
  • Kan identificere dig med skolens værdigrundlag

Hvis ovenstående har din interesse, kan vi til gengæld tilbyde dig:

  • Glade, motiverede elever i klasser med lav klassekvotient
  • Hjælpsomme kolleger
  • En positiv og engageret forældrekreds
  • Medindflydelse på en skole i udvikling og vækst.

Du kan få flere oplysninger om stillingen og skolen hos skoleleder Nina Klokkervoll, 4558 7743.

Se også www.naerum-privatskole.dk

Send din ansøgning og CV til np@naerum-privatskole.dk senest fredag d. 13. november 2026. Der indkaldes løbende til samtaler.