Butiksmedarbejder søges til LeLop i Ørestad

Da vores nuværende medarbejder starter studie til august, søger vi hos Lelop en ny kollega til vores butik i Ørestad.

Vi leder efter én – eller muligvis to – ansvarsbevidste, fleksible og servicemindede medarbejdere over 18 år, som har lyst til at blive en del af vores hverdag.

Stillingen

Vi tilbyder enten:

  • Én stilling på ca. 30 timer ugentligt

eller

  • To stillinger på ca. 15 timer ugentligt

Timerne ligger fredag, lørdag, søndag samt mandag.

Arbejdstiden vil være fordelt på både hverdage, weekender og helligdage, så det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider. Der vil desuden være mulighed for flere timer i ferieperioder samt ved sygdom, kurser eller andet fravær i teamet.

Om os

Vi er en lille familieejet secondhand shop, hvor du bliver en del af et tæt team sammen med os ejere. For os er det vigtigt, at der er en god stemning i butikken – både for kunder og medarbejdere. Vi går meget op i nærværende og personlig kundeservice, og sociale medier spiller en stor rolle i vores hverdag.

Dine opgaver

  • Ekspedition af kunder

  • Sørge for at butikken fremstår pæn og indbydende

  • Vejledning og igangsættelse af ungarbejdere

  • Ansvar ved åbning og lukning af butikken

Om dig

  • Du er imødekommende og trives med kundekontakt

  • Du tager ansvar, viser initiativ og kan arbejde selvstændigt

  • Du bevarer overblikket – også når der er travlt

  • Du møder både kunder og kolleger med god energi og et smil

  • Du er serviceminded og ansvarsbevidst

  • Du har interesse for sociale medier og lyst til at bidrage med idéer

Ansøgning

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken stilling du søger (30 eller 15 timer), samt hvornår du kan starte.


Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex