Familiekoordinator søges 15 - 20 timer om ugen, Fyn
Er du vores nye familiekoordinator?
Er du uddannet familiebehandler og har du et skarpt overblik og en god fornemmelse for både mennesker og samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter til vores stærke team af familiekoordinatorer.
Leute leverer forebyggende og støttende indsatser i samarbejde med kommuner på børne- unge- og voksenområdet indenfor social- og handicapområdet.
Din rolle som familiekoordinator
Som familiekoordinator hos Leute har du det overordnede ansvar for, at den indsats vi leverer, matcher kommunens behov og forventninger. Du indgår i den indledende dialog med rådgiver, familien og de medarbejdere, der skal udføre opgaven. Du er tovholder under hele forløbet – fra opstart til opfølgning og justering af indsatsen i tæt samarbejde med rådgiveren.
Du fungerer samtidig som sparringspartner og støtte for de medarbejdere, der arbejder ude hos familierne. De skal føle sig trygge og fagligt støttet – og det er her, din tilgængelighed og dine formidlingskompetencer bliver afgørende.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Samarbejde med kommunale rådgivere om at afdække behov og mål for indsatsen.
Afklare og formulere faglige og personlige kompetencekrav til den rette medarbejder for at sikre det bedste match til opgaven og derefter igangsætte rekrutteringsprocessen i tæt samarbejde med vores rekrutteringsteam
Afholde opstartsmøder hos familier og sikre løbende opfølgning
Deltage i tværfaglige møder
Udarbejde eller koordinere dokumentation.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet socialpædagog eller socialrådgiver
Er uddannet familiebehandler
Har solid erfaring fra handicapområdet, sociale indsatser eller voksenområdet
Gerne har erfaring med børn og unge med særlige behov
Er velformuleret – både mundtligt og skriftligt
Har sans for struktur og trives med administrative opgaver
Er bosat på Fyn og har bil, da jobbet indebærer kørsel.
Som person er du
Empatisk og samtidig handlekraftig – du skaber tryghed og fremdrift
Lyttende, samarbejdsorienteret og tydelig, når rammerne skal sættes
Motiverende og støttende
Fleksibel på arbejdstider - møder kan ligge både formiddag og eftermiddag
Om jobbet
Stillingen er som udgangspunkt på 15 - 20 timer pr. uge (ekskl. frokost) - evt. med mulighed for flere timer på sigt.
Arbejdet foregår delvist hjemmefra – kombineret med møder hos kommuner og familier
Din base bliver vores hovedkontor i Roskilde, hvor du møder ind 1 dag hver anden uge - oftest tirsdag.
Tiltrædelse: Ønsket tiltrædelse 1. juli - dog senest 1. august
Hvem er vi?
Leute er en dansk virksomhed med 200 ansatte, heraf arbejder 20 på hovedkontoret i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet og skaber løsninger i øjenhøjde med familierne. Vi er en dynamisk organisation, der kontinuerligt tilpasser os kommunernes behov og markedets udvikling.
Hos os får du:
En fleksibel arbejdsplads
En løn, der matcher dine kvalifikationer
En hverdag fuld af mening og faglige udfordringer
Ansøgning
Send din ansøgning senest 31. maj 2026
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex