Bogholder søges – tal, struktur og styr på det hele (og helst også humøret)
Er du typen, der får ro i sjælen af et regnskab, der stemmer?
Kan du spotte en manglende kvittering hurtigere end andre kan finde kaffemaskinen?
Så er det måske dig, vi mangler.
Vi søger en erfaren bogholder til vores virksomhed inden for vinduesbranchen til en deltidsstilling på ca. 4–5 timer om ugen. Stillingen kan være ideel som flexjob eller seniorjob.
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens indehaver og revisor.
Vi søger derfor en person, der ikke bare “har prøvet lidt bogholderi”, men som faktisk ved, hvad der foregår bag tallene – og kan holde styr på dem uden at få sved på panden.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
Dagligt bogholderi
Lønkørsel og lønadministration
Fakturering og opfølgning
Betaling af regninger
Rykkerprocedurer og debitorstyring
Afstemninger og regnskabsopgaver
Samarbejde med revisor og virksomhedens indehavere
Hjælp til at skabe struktur og overblik i økonomien
At holde styr på tallene, så resten af os kan sove roligt om natten
Det er vigtigt, at du:
Har solid erfaring med bogholderi og løn
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Har erfaring med økonomisystemer og generel IT-forståelse
Er detaljeorienteret og struktureret
Kan bevare overblikket og prioritere opgaver
Har forståelse for fortrolighed og ansvar
Ikke får hjertebanken af ord som moms, afstemning og frister
Vi forestiller os, at du:
Er stabil og pligtopfyldende
Trives i en mindre virksomhed med tæt samarbejde
Kan kommunikere professionelt og jordnært
Har lyst til at være en del af hverdagen – også selvom timetallet ikke er stort
Har humor og kan tåle, at der indimellem bliver lavet dårlige jokes om bilag og kaffeudgifter
Vi tilbyder:
En fleksibel deltidsstilling på ca. 4–5 timer om ugen
Mulighed for flexjob, seniorjob
Tæt samarbejde med indehaver
En vigtig rolle med stor tillid og ansvar
En arbejdsplads med højt engagement, god energi og plads til et smil i hverdagen
Kaffe, kollegaer og kvitteringer i lange baner
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og lidt om din erfaring til om@moesgaardservice.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobsamtaler holdes løbende og stilling ønskes besat så snart den rette er fundet.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex