Bliv administrativ medarbejder i personalejuridisk afdeling

Er du på udkig efter en stilling, hvor du kan bruge dine administrative kompetencer i et spændende og varieret felt?
Hos os i HR Jura får du mulighed for at arbejde med en bred pallette af spændende opgaver i et miljø, hvor faglighed og et stærkt kollegialt sammenhold går hånd i hånd. Stillingen er på 12 timer om ugen.

Fokus på samarbejde og godt arbejdsmiljø
Du bliver en del af et team, som udover dig rummer fem konsulenter, som dækker hele det personalejuridiske og personaleadministrative felt samt en kontorelev og en medarbejder, som arbejder med arbejdsskader. Vi vægter høj kvalitet i opgaveløsningen, ligesom det er vigtigt for os, at der er god plads til både faglig og personlig udvikling, og at vi har et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Vi leder efter dig, der har lyst til at indgå i teamet og understøtte dine kolleger i deres opgaveløsning. Opgaverne udvikler sig hele tiden, og nye opgaver kommer løbende til. Du vil derfor have god mulighed for selv at være med til at udvikle din opgaveportefølje.

Variation i opgaverne
I HR Jura løser vi mange forskellige opgaver, og vi søger en kollega, som dels har lyst til at få ansvar for egne opgaver, og dels har lyst til at bistå kollegaer i deres opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du blandt andet vil få følgende opgaver, men vi er også fleksible ift. din profil, interesser og erfaring:
  • fortrinsadgang for personer med et handicap ved ansættelser
  • anmodning om aktindsigt i personaleforhold
  • ansættelse af personer i seniorjob ved Herning Kommune
  • sagsbehandling af straffeattester med tilførsel
  • Forberedende arbejde til kolleger inden for det personalejuridiske og personaleadministrative område, som de skal bruge i deres konsulentfunktion for ledere på alle niveauer i Herning Kommune. Det kan f.eks. være ved at søge relevant viden i en konkret personalejuridisk sag eller udarbejde forslag til aftaler og påtænkte afgørelser
  • ad hoc personaleadministrative opgaver, som er en del af HR’s dagligdag, også de mere rutineprægede.

Som en del af HR Jura får du
  • et stærkt arbejdsfællesskab
  • en uformel og humoristisk omgangstone
  • mulighed for at være med til at præge dit eget job
  • et job med fleksible arbejdstider
  • en arbejdsplads med medansvar og variation i opgaveløsningen
  • samarbejde med mange forskellige aktører.
… og ikke mindst en flok dygtige og engagerede kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig!

Din profil
Du har erfaring med eller interesse for det personaleadministrative område. Måske har du været ansat i en lignende funktion i en HR-afdeling eller som administrativ medarbejder tæt på en leder. Du har lyst til at bidrage ind i de beskrevne opgaver og motiveres af at skabe positive og udviklende samarbejder.

Hvem er vi?
Stillingen hører hjemme i HR Jura, som er den centrale enhed, hvor hele Herning Kommune med godt 8.500 medarbejdere i fire forvaltninger og Direktionens Stab henter vejledning, viden og sparring om alle emner inden for det personalejuridiske område, både generelt og i forhold til konkrete sager. Du får reference til afdelingsleder Inge Warming. HR Jura er en del af HR & Organisation, som igen er en del af Direktionens Stab.

I HR & Organisation bliver du en del af et velfungerende samarbejde mellem cirka 18 konsulenter. Sammen løser vi opgaver inden for personalejura, tilsyn, myndighedsudøvelse, rekruttering, ledelsesudvikling, arbejdsmiljø, MED, digitalisering og processer og medarbejder- og organisationsudvikling.

Det formelle
Stillingen er en deltidsstilling på 12 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil som udgangspunkt blive aftalt i henhold til gældende overenskomst mellem HK Kommunal og KL.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. juni 2026.

Vi vil gerne byde vores nye kollega velkommen den 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Ønsker du at høre mere?
Så kontakt endelig afdelingsleder Inge Warming, telefon 24 79 08 73 / e-mail inge.warming@herning.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex