Projektchef til KJ Greenland A/S
Drømmer du om at stå i spidsen for markante byggeprojekter i Nordvestgrønland – dér hvor faglighed, helhedsoverblik og samarbejde virkelig gør en forskel?
Hos KJ Greenland A/S arbejder vi med en bred portefølje af bygge- og anlægsprojekter i et storslået arktisk miljø, hvor klima, geografi og logistik stiller særlige krav – og giver unikke oplevelser. Her er ingen to dage ens, og dit arbejde har synlig betydning for både projekterne og lokalsamfundene.
Vi søger en projektchef til vores hovedkontor i Ilulissat, som brænder for professionel projektledelse og ønsker det overordnede ansvar for gennemførelse af projekter fra de første linjer på tegningen til den endelige aflevering. Du bliver en central drivkraft i at sikre struktur, kvalitet, økonomi og stærkt samarbejde på tværs af organisation og samarbejdspartnere.
Har du solid erfaring fra byggebranchen – og har du lyst til at kombinere faglig udvikling med et arbejdsliv ud over det sædvanlige – så giver denne stilling dig muligheden for at tage dit næste karriereskridt i hjertet af Nordvestgrønland.
Din rolle som projektchef
Som projektchef hos KJ Greenland A/S får du det overordnede ansvar for projekter i Ilulissat og fungerer som den samlende kraft, der skaber struktur, retning og fremdrift.
Rollen indebærer en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med projektledere, byggeledere, formænd og direktionen. Du bliver en central del af organisationen og får en vigtig rolle i at sikre, at projekterne gennemføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet – til aftalt tid.
Du får stor indflydelse på, hvordan projekterne tilrettelægges og udvikles, og du bliver en nøglespiller i at omsætte strategi til konkret handling. Med dit overblik sikrer du sammenhæng mellem tidsplaner, økonomi, ressourcer og kvalitet – også når rammerne udfordres af arktiske forhold.
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med komplekse og varierede projekter i et unikt miljø, hvor ansvar, frihed og faglige udfordringer går hånd i hånd. Som projektchef hos KJ Greenland A/S bliver du ikke blot en del af projekterne – du bliver en del af et eventyr, hvor dit arbejde sætter varige spor.
Dine ansvarsområder:
Som projektchef får du ansvaret for:
• Overordnet planlægning og styring af projekter
• Koordinering af projektforløb, bemanding og indkvartering på tværs af projekter
• Økonomistyring og løbende opfølgning på projekternes samlede økonomi
• Koordinering af hovedtidsplaner, udførelsesplaner og øvrige projektplaner
• Ledelse og udvikling af projektledere, byggeledere og øvrigt medarbejdere
• Godkendelse af ekstraarbejde og akkorder
• Koordinering af underentreprenører og samarbejdspartnere
• Planlægning og afholdelse af relevante projekt- og sikkerhedsmøder
• Sikring af kvalitetssikring og relevant dokumentation
• Arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladserne
• Ansættelser og lønforhandlinger i samarbejde med ledelsen
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en solid byggeteknisk forståelse og minimum 10 års erfaring med projektledelse inden for bygge- eller anlægsbranchen – gerne fra en stilling som projektleder eller projektchef.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende. Det afgørende er, at du har erfaring med at lede komplekse projekter og formår at bevare overblikket i en hverdag med mange interessenter og parallelle processer.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med forskellige entrepriseformer og har haft det samlede ansvar for projekter fra opstart til aflevering.
Vi lægger vægt på, at du:
• Har stærke kompetencer inden for projektstyring, økonomi og planlægning
• Har erfaring med ledelse af medarbejdere og projektteams
• Arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse projekter
• Er en tydelig og involverende leder, der skaber samarbejde og fremdrift
Generelt ser vi at du trives i rollen som både leder og sparringspartner og formå at skabe engagement og fælles retning på tværs af fagligheder. Med en tydelig og involverende ledelsesstil bidrager du til et stærkt samarbejdsklima, hvor beslutninger træffes på et solidt fagligt grundlag, og hvor sikkerhed, ordentlighed og godt håndværk altid er i fokus.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed i positiv udvikling, hvor ansvar og tillid går hånd i hånd, og hvor dine kompetencer bliver brugt aktivt. Hos KJ Greenland A/S får du ikke blot et job, men en nøglerolle i en organisation, der bygger på stærke værdier, faglig stolthed og langsigtet tænkning.
Vi tilbyder en central, ansvarsfuld og betydningsfuld stilling, hvor du får reel indflydelse på både projekter, arbejdsgange og den fortsatte udvikling af virksomheden. Du arbejder tæt på beslutningerne, og der er kort fra idé til handling.
Stillingen giver attraktive rammer for både faglig og personlig udvikling, og du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, et højt kvalitetsniveau og et stærkt fokus på samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt. Her er der plads til at tænke nyt, stille krav og sætte retning.
Du får samtidig mulighed for at sætte dit tydelige præg på processer, standarder og projektmodenhed i en virksomhed, hvor vækst og stigende kompleksitet kræver stærk ledelse, struktur og overblik.
Derudover tilbyder vi:
• Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der forhandles individuelt efter kvalifikationer
• Hjælp til bolig og etablering i Ilulissat, så du får en god start
• Rejseordning efter nærmere aftale
• En spændende og varieret hverdag i et unikt arktisk miljø med store faglige udfordringer
• Et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt
Alt i alt tilbyder vi en stilling til dig, der ønsker ansvar, udvikling og eventyr – og som motiveres af at være med til at skabe resultater under særlige og spændende rammer.
Ansøgning og kontakt
Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse opgaven, så send din ansøgning og CV til hr@kj.gl.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på:
📞 (+45) 54 32 33 21
📞 (+299) 58 33 52
Vi afholder samtaler løbende.
Om KJ Greenland A/S
KJ Greenland A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Nordvestgrønland og ca. 250–300 medarbejdere. Vi har afdelinger i Ilulissat, Aasiaat, Uummannaq og Upernavik og arbejder med en bred vifte af bygge- og anlægsprojekter på tværs af regionen.
Vi er en virksomhed med stærke faglige kompetencer og et solidt fundament, hvor kvalitet, pålidelighed og godt samarbejde er i fokus i alle dele af vores arbejde.
Hos KJ Greenland A/S lægger vi vægt på ansvarlighed og på at holde det, vi lover. Samtidig arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads og et stærkt uddannelsessted for fremtidens fagfolk.
Du kan læse mere på www.kj.gl
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex