Vestsalling Pastorat søger Kirke-Kulturmedarbejder

Vestsalling Pastorat dækker sognene i Vestsalling og er sammensat af menighedsrådene ved

· Rødding-Lem-Lihme-Vejby Kirker

· Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg Kirker

· Brøndum-Hvidbjerg-Håsum-Ramsing Kirker

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med base i Rødding Sognehus.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest herefter.

Kirke- og kulturmedarbejderen har mulighed for selv at være med til at præge stillingens indhold, men vi forventer at følgende opgaver skal varetages

  • Være tovholder ved arrangementer i de tre pastorater og ved fællesarrangementer

  • Arbejde med rekruttering og fastholdelse af kirkernes frivillige.

  • Varetage diakonalt-socialt arbejde og aktiviteter

  • Assistere ved undervisning og evt. babysalmesang eller andre musikalske aktiviteter

  • Medvirke ved formidling via kirkeblad, annoncering i aviser og på sociale medier

Arbejdet vil ske i samarbejde med vore 4 præster, menighedsrådene og medarbejderne, men der vil være en høj grad af selvstændighed og frihed i jobbet.

Vi forventer, at du:

  • Er tro mod og har et afklaret forhold til Den Danske Folkekirke og dens forkyndelse.

  • Kan arbejde selvstændigt og selv planlægge din tid.

  • Kan samarbejde og planlægge i fællesskab med mange mennesker

  • At du fordomsfrit kan møde mennesker, hvor de er.

  • Har it- kendskab til at kunne varetage annoncering på sociale medier og evt. hjemmeside.

  • At du er fleksibel i fht. at arbejde udenfor normal arbejdstid

  • Har bil til rådighed til brug ved transport mellem kirker og sogne.

Der er pligt til at gøre tjeneste i alle tre menighedsråd i overensstemmelse med den samarbejdsaftale,der er indgået.

Vi tilbyder:

  • Gode kontorfacciliteter i Rødding

  • Stor frihed i arbejdet

  • Et område med mange kirkelige og kulturelle aktiviteter

  • Gode samarbejdsforhold personalegrupperne imellem

Ansættelse sker ved Rødding-Lem-Lihme-Vejby Sognes Menighedsråd. Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusikerog det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,00 kr. – 433.853,00 kr.(nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,00 kr. – 491.154,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).

OK24- tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Sognepræst Anne Røndal tlf. 21745334/mail: AKJ@KM.DK.

Eller formand for pastoratet: Dorthe Stampe, tlf. 30529954/mail: formand@rllv.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 8549fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være Vestsalling Pastorat i hænde senest den 16. februar 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. febr. 2026.

Patoratet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex