Rengøringsassistent til Team 8 (Aften hold) – Dialysen fra kl. 13.30-18.30 – 25 timer om ugen

Vi søger en dygtig Rengøringsassistent til team 8, som ønsker at indgå i et velfungerende tværfagligt team omkring patienterne på Holbæk Sygehus. Du skal være opsøgende, kunne arbejde selvstændigt og være en god kommunikator.

Team 8 ønsker en dygtig og faglig kollega, der ønsker at arbejde tværfagligt med vores dialyseafsnit og indgå i et tæt samarbejde med plejepersonalet. Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og med patienten i fokus. Din arbejdstid vil være kl. 13.30 til 18.30, mandag til fredag.

Vores forventninger til profil, både fagligt og personligt:

  • Du har en positiv tilgang til din rolle som rengøringsassistent, og kan selvstændigt udføre arbejdsopgaverne, som fremgår af arbejdsplaner og serviceseddel, samt løse nyopståede opgaver.
  • Du er god til at bevare overblikket i en travl hverdag og kan prioritere dine arbejdsopgaver.
  • Du er ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral – er initiativrig, engageret og motiveret for arbejdet som rengøringsassistent og holder dig ajour med nye faglige tiltag.
  • Du er serviceminded, fleksibel, indstillet på udvikling og nytænkning, samt medvirker positivt ved forandringstiltag.
  • Du kan anvende IT på brugerniveau, da vi bruger SP bookingsystemet.
  • Du er i dialog med tværfagligt plejepersonale og patienter, hvilket gør at opgaverne kan udføres og formidles med det samme.
  • Du er ansat i Serviceafdelingen og refererer til din daglige serviceleder, men vil også have tæt kontakt til andre personalegrupper på Holbæk Sygehus.

Arbejdsområder er bl.a.:

  • Rengøring af patientstuer efter INSTA 800/NIR
  • Rengøring af diverse apparatur i køkkenet
  • Servicering af aftensmad til patienterne
  • Fylde løbende op i skabe, skuffer og hylder med forskellige vare i køkkenet, rengøringsrummet og patientstuerne mm.
  • Tømme affald, samt diverse forefaldende arbejdsopgaver

Vi søger en person der:

  • Faglig erfaring i INSTA 800 og NIR.
  • Du skal kunne læse og forstå dansk på minimum 9. klasses niveau,
  • Oplærings program vil foreligge ud fra kompetencerne til stillingen.
  • Er omsorgsfuld og har situationsfornemmelse samt interesse i at arbejde omkring patienter
  • Er serviceminded, fleksibel og tålmodig og har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Er imødekommende, omstillingsparat, samarbejdsvillig og omhyggelig
  • Arbejder selvstændigt og er opsøgende for nye opgaver
  • Mødestabilitet og tæt samarbejde med ledelsen i Serviceafdelingen.

Tiltrædelse til stillingen: når vi har fundet den korrekte kandidat

Ansøgningsfrist: 16-02-2026

Der afholdes løbende samtaler inden og efter ansøgningsfristen.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex