Rådgivere til Social & Handicap Myndighed, Gentofte Kommune
Vi sender 2 af vores dygtige kolleger på barsel, og derfor glæder vi os til at byde dig velkommen til vores dejlige arbejdsplads. Du har mulighed for ansættelse i enten vores Psykiatri- og Misbrugsteam eller i vores Handicapteam. Begge barselsvikariater er 37 timer om ugen. Vikariatet i Handicapteamet starter midt i marts 2026 og slutter den 31. december 2026. Vikariatet i Psykiatri- og Misbrugsteamet starter også midt i marts 2026 og slutter den 31. januar 2027.
Vores afdeling er organiseret i et Handicapteam og et Psykiatri- og Misbrugsteam. Vores tilgang til borgerne er rehabiliterende og løsningsfokuseret, og vi lægger vægt på høj faglighed, og at kvalitet og økonomi går hånd i hånd.
Du vil blive en del af en afdeling med 20 kolleger, hvor vi hjælper hinanden, prioriterer faglig sparring og supervision. Herudover har vi en mentor-ordning til nye medarbejdere, hvor vi sammen med dig planlægger et individuelt forløb i forhold til, hvad du har brug for. Du har stor frihed i tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, hvor du blandt andet selv sammensætter din arbejdsdag og har mulighed for hjemmearbejde. Vi har det godt med hinanden og er en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider. Vores kantine laver dejlig mad, der er gode parkeringsmuligheder og 5 minutters gang fra Bernstorffvejens S-togs station.
I Psykiatri- og Misbrugsteamet arbejder vi med:
- Rådgivning og vejledning af borgere over 18 år der er psykisk og socialt udfordrede
- Sagsbehandling i forhold til ansøgning om midlertidige og længerevarende botilbud, misbrugsbehandling, dagtilbud og socialpædagogisk støtte, m.v.
- Opfølgning på igangværende foranstaltninger
- Deltagelse i afdelingens almindelige udviklingsarbejde
I Handicapteamet arbejder vi med:
- Rådgivning og vejledning af borgere over 18 år der er fysisk og kognitivt udfordrede
- Sagsbehandling i forhold til ansøgning om midlertidige og længerevarende botilbud, BPA- ordninger, dagtilbud, socialpædagogisk støtte m.v
- Opfølgning på igangværende foranstaltninger
- Deltagelse i afdelingens almindelige udviklingsarbejde
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan bevare overblikket i en travl hverdag, og
- har relevant rådgiverfaring med myndighedsarbejdet
- er god til at samarbejde og interesseret i at finde gode løsninger for borgerne
- kan arbejde med VUM og er vant til at arbejde i IT fagsystemer
- er reflekterende, kvalitets- og ansvarsbevidst og kan lide at være med til at udvikle området
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til faglig koordinator Kurt Næsby på telefonnr. 39986167, faglig koordinator Safiya Abu Laban på telefonnr. 21510078 eller leder af Myndigheden Mette Rygaard på telefonnr. 21510179.
Ansøgningsfristen er den 6. februar 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.
Vi holder ansættelsessamtaler den 17. og 19. februar 2026.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex