Godschauffører til Danmarks måske mest unikke arbejdsplads ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Korsør

Kan du pakke en lastbil optimalt og til ”bristepunktet”? Så er du måske vores nye godschauffør til Supply Chain Divisionens Terminal ØST i Korsør.

Om os

Supply Chain Divisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.

Distributionsafdelingen er en del af Supply Chain Divisionen, hvor der arbejder godt 850 medarbejdere fordelt over hele landet.

Terminal ØST, som du vil blive en del af, ligger i Korsør. Vi har en åben og uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden.

Om stillingen

Som godschauffør vil dine primære arbejdsopgaver blive transport af dagligt gods på ringruterne over hele Sjælland. Du skal desuden forestå læsning og losning af trailere og køretøjer, samt indgå i en turnusordning med aftenkørsel. Du vil få kontakt med både kunder og kolleger på terminalen og på de daglige ruter.

Desuden har vi en god sundhedspolitik, og vi dyrker det sociale samvær, som en vigtig værdi for os.

Om dig

Du er uddannet godschauffør og du skal være i besiddelse af truckcertifikat certifikat B, kørekørt til B, C og CE, chaufføruddannelsesbevis samt gyldigt farligt gods-bevis (ADR).

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvaret, og Forsvarets IT-systemer.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver du bliver stillet over for. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og kunne samarbejde med både kolleger og kunder, da du vil få en bred kontaktflade.

Du skal have en positiv og professionel indstilling til dit arbejde samt være i besiddelse af god ordenssans. Fleksibilitet er vigtig, da du skal være klar til at kunne arbejde på skiftende tidspunkter.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos leder ved Terminal ØST Carsten D Nielsen på telefon 2555 2250, eller Gitte Rasmussen på telefon 2555 2251.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfrist: 30. januar 2026. Stillingen kan besættes pr. 01. marts 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI.

OM SUPPLY CHAIN DIVISION

Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi støtter samtlige Forsvarets enheder, soldater samt øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Materielhoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter med mere end 70.000 varer. Samlet bestyrer vi over 350.000 materialer.

Læs mere på www.fmi.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex