Vil du sælge biler? Bliv salgstrainee hos Bjarne Nielsen i Kolding
Bilhuset i Kolding er netop åbnet. Vi er i gang – men ikke færdige. Det betyder, at du ikke træder ind i en hverdag, hvor alt er støbt i beton. Tværtimod. Du bliver en del af en opstart, hvor tingene stadig kan formes, forbedres og gøres klogere.
Vi søger en salgstrainee, der drømmer om at arbejde med biler og have en karriere i bilbranchen. I Kolding får du mulighed for at arbejde med et fremadstormende elbilsmærke, for vi er autoriseret forhandler af Zeekr. Vi har også brugte biler, og udover at sælge biler har vi forskellige tillægsydelser som forsikring og serviceaftaler.
Du får dygtige kolleger, som sørger for, du bliver lært op i alle aspekter af det at være salgskonsulent.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Salg af nye Zeekr samt brugte biler fra alle mærker
- Salg af tillægsydelser som forsikringer, serviceaftaler og udstyr
- Medansvar for, at priser, lister og skilte i bilhuset er opdateret
- Leadhåndtering
- Opmærkning af nøgler
Vi stiller ikke krav til specifik uddannelse, men det er nødvendigt med grundlæggende talforståelse. Personlighed vægter højere end uddannelsesbaggrund. Vi forestiller os, at du:
- Er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i travle perioder
- Er udadvendt og kan lide at snakke med mennesker
- Er proaktiv og kan følge op på kundehenvendelser
- Har stor ordenssans og er struktureret, så du kan holde styr på kunder, leveringsprocesser og lignende
- Har en positiv og rolig indstilling, som skaber tillid mellem dig og vores kunder
- En spændende hverdag i et bilhus, hvor der ikke er to dage, der er ens
- Kurser i blandt andet finansiering og certificering hos importør
- Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder med mulighed for at få større ansvar
- Deltagelse i spændende kundeevents
- Du vil indgå i vores salgsteam som løbende bemander bilhuset. Som en naturlig del af et moderne bilhus, holder vi også åbent om søndagen, hvor du vil få tildelt vagter.
Stillingen er på fuld tid, og arbejdsstedet er i Kolding.
Har du spørgsmål, kan du kontakte salgschef Glen Voss på tlf. 9929 1674 eller mail: glvo@nielsencargroup.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.
Opstart så så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette person.
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex