Sekretær, Sundhedsplejen i Nuuk, Grønland (26-10)

Er du god til at holde styr på mange ting på én gang – og samtidig nysgerrig efter at lære nyt og tage fat, hvor der er brug for det?
Så kan det være dig, vi leder efter!

Sundhedsplejen i Nuuk har brug for en sekretær, der både kan holde styr på papirarbejdet – og som ikke er bange for at tage fat med alt det, der også får hverdagen til at glide.

Vi leder efter en, der kan lidt af hvert: lave aftaler, bestille ting, være med på skolerne, tage initiativ – og som godt kan lide, når opgaverne ikke er helt ens hver dag.

Dine opgaver kan f.eks. være:
  • Koordinering og indkaldelse af børn og familier til sundhedsplejens undersøgelser og besøg
  • Skrive i journaler og følge op på forskellige sager
  • Bestille ting fra depotet, apoteket og andre steder – sørge for, at vi har det, vi skal bruge
  • Hjælpe med små praktiske ting – lidt i stil med en piccoline
  • Være med ude på skolerne – både som støtte og journalføring
  • Komme med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre og smartere


Vi tilbyder:
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Et alsidigt og selvstændigt arbejde med stor betydning for vores daglige drift
  • Et lille, velfungerende team med godt humør og stærkt samarbejde
  • En arbejdsplads i udvikling – med plads til dine idéer og input


Vi søger dig, der
  • Har en relevant kontoruddannelse
  • Er glad for børn
  • Trives i en varieret hverdag og gerne tager initiativ
  • Er praktisk anlagt og kan lide "piccoline"-opgaver som bestilling og småindkøb
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • En stabil og positiv drivkraft i hverdagen
  • Er fleksibel og bevarer overblikket, når der er travlt
  • Behersker grønlandsk og dansk – både i skrift og tale
  • Der kan tolke efter behov


Om Sundhedsplejen

Vi er organisatorisk del af Dronning Ingrids Sundhedscenter.
Vores team består af 7 engagerede sundhedsplejersker, der arbejder med spædbørnsbesøg, skolebørns undersøgelser og vaccinationer samt forældreforberedelse og tidlig indsats.
Vi dækker også mindre yderdistrikter som Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat.
Vi har mange børn og familier i kontakt – og derfor brug for en sekretær, der har styr på detaljerne og bidrager til, at vores daglige arbejde kører gnidningsfrit.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-10

Startdato: D. 23. februar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 3. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Dina Berthelsen på e-mail: DIB@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex