Handicaphjælpere søges til fuldtidsstilling hos livsglad mand på 52 år i Kalundborg
Handicaphjælpere søges til fuldtidsstilling hos livsglad mand på 52 år, i Kalundborg.
Er du klar til at gøre en forskel i en andens hverdag? Jeg er en positiv person, der søger dedikerede handicaphjælpere til at indgå i mit team. For mange år siden blev jeg rygmarvsskadet i et trafikuheld, men jeg har stadig masser af livsglæde og interesse for bl.a. biler, motorsport, amatørradio og meget andet !
Jeg bor sammen med min forlovede og vores voksne søn, som har aspergers og så vores katte.
Om jobbet:
Jeg har brug for hjælpere i både dag- og aftentimer og stillingen vil være på fuld tid, fordelt over 2-3 vagter ugentligt i tidsummet kl. 7-23.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Praktiske gøremål i hjemmet
- Personlig pleje
- Overvågning og hostehjælp
- RIK (ren intermitterende kateterisation).
Erfaring er ikke nødvendig, da du vil få grundig oplæring i alle opgaver.
Jeg tilbyder:
- Fuldtidsstilling.
- Et tæt samarbejde i et hyggeligt hjem med en uformel atmosfære.
- Mulighed for at indgå i et lille team, hvor vi hjælper hinanden.
Om dig:
- Du er ansvarlig, pålidelig og empatisk
- Du trives med en fleksibel hverdag, hvor opgaverne varierer
- Du har lyst til at arbejde tæt sammen med en person, der sætter pris på en god dialog og humor i hverdagen.
Lyder det som noget for dig? Ansøg snarest muligt, da jeg ønsker opstart hurtigst muligt.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex